Det er kun ganske få personer, der ligger på castrum doloris, efter de er døde. Ofte er det kun medlemmer af en kongefamilie eller en på anden vis prominent person, der ligger på castrum doloris.
Det er en tradition, der kan spores helt tilbage til midten af 1300-tallet, hvorfor det ikke er et nyt påfund. Det betyder i bund og grund, at en lukket kiste bliver stillet frem til offentlig skue i dagene op til bisættelsen.
Bl.a. blev dette gjort, da dronning Elizabeth d. 2 af Storbritannien gik bort i september 2022. Herefter lå hun på castrum doloris i et få dage, og i denne periode var mere end en kvart million briter inde i Westminster Hall, for at se hendes kiste.
I flere lande er det en tradition, at når medlemmer af den royale familie går bort, så skal de ligge på castrum doloris, inden bisættelsen finder sted.
Hvad vil det sige at ligge på castrum doloris?
Castrum doloris er latin og kan oversættes til enten ‘sørgeforhøjning’ eller ‘smertens leje’ på dansk. Det er en skik, der bruges for statsoverhoveder. I Danmark er det kun for de kongelige, men i andre lande, der ikke har et monarki, vil det som regel være præsidentens kiste.
Der er tale om en skik, der har holdt ved i mange år, da den kan føres helt tilbage til pavernes begravelsesceremoni, der stammer fra midten af 1300-tallet.
Denne ceremoni havde sin storhedstid i både 1600- og 1700-tallet, hvilket primært skyldtes, at barokken dengang fandt store glæde i både iscenesættelser og storslåede ceremonier.
Castrum doloris i Danmark
I Danmark har castrum doloris været en fast del af den kongelige begravelsesceremoni i mange år. Det har det været siden enevælden blev indført i 1660. Den første kongelige person, der lå på castrum doloris i Danmark, var Frederik 3., der døde i 1670.
Dengang lå kongen eller dronningen dog også på lit de parade i de kongelige gemakker, hvor de lå i en åben kiste. Efter et stykke tid blev denne kiste lukket, hvorefter de blev overført til slotskirken. Her stod den på castrum doloris, så offentligheden kunne se den.
Hvornår blev castrum doloris sidst brugt i Danmark?
Castrum doloris blev sidst brugt i Danmark, da Prins Henrik, der var Dronning Margrethe d. 2.s mand, gik bort. Efter hans død lå han på castrum doloris i Christiansborg Slotskirke. Det gjorde han i tre dage i februar 2018.
Han er ikke ene om at have ligget på castrum doloris i Christiansborg Slotskirke. Det samme har flere danske konger og dronninger gjort. Bl.a. var det tilfældet for begge dronning Margrethes forældre. Først hendes far, kong Frederik d. 9, i 1927, og senere også hende mor, dronning Ingrid, i 2000.
Siden 1900 er der i alt fire konger, to dronninger og en prins, der har ligget på castrum doloris i Danmark.
I 1906 var det kong Christian 9., og blot seks år efter, var det hans søn, Kong Frederik 8., der lå på castrum doloris. I 1947 døde Kong Christian 10., som var den sidste, der lå castrum doloris inden dronning Margrethes forældre.
Typisk er det Christiansborgs Slotskirke, der bliver brugt til dette, men sådan er det ikke altid. Tilbage i 1952 blev der gjort en undtagelse, da Christian 10.s dronning Alexandrine lå på castrum doloris. Hun lå nemlig i Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup, hvor hun døde.
Ikke det samme som lit de parade
Der skal ikke være nogen tvivl om, at der er mange, der tror, at der ikke er nogen forskel på castrum doloris og lit de parade. Ganske vist er det to ceremonier, der minder en del om hinanden, men der er én markant ting, der adskiller de to ting fra hinanden.
Er der tale om castrum doloris, betyder det, at afdøde ligger i en lukket kiste. Hvis der derimod er tale om lit de parade, så betyder det, at liget ligger til fri beskuelse, når offentligheden går forbi. Dette har ikke været anvendt i Danmark i mange år.