BNP er en forkortelse for bruttonationalprodukt. Det er et tal, der viser et mål for et givent lands værditilvækst. Det vil sige, at det er et mål for værdien af et lands samlede produktion af varer og tjenester minus værdien af de råstoffer, der er blevet brugt i et bestemt tidsrum. Typisk er dette tidsrum et år.
BNP har i mange år været et helt centralt begreb i nationalregnskabet. Derudover betragtes det som værende en af de absolut vigtigste økonomiske indikatorer.
Ligeledes er udviklingen i bruttonationalproduktet stort set altid i centrum, når der er tale om økonomisk vækst for et givent land. Det skyldes, at der med dette udtryk oftest menes, at der har været en vækst i BNP.
Begrebet bruges dog ikke kun for et helt land. BNP per indbygger bruges nemlig også ofte, når man skal skabe et billede af en befolknings velfærd. Dog bør det understreges, at det af flere årsager bliver betragtet som værende et ret utilstrækkeligt mål herfor.
Som følge af dette har økonomer og forskere i de senere forsøgt at udarbejde alternative mål med udgangspunkt i velfærdsøkonomien. Formålet med de alternative mål, er at give et bedre og mere korrekt billede af befolkningens reelle levestandard.
Hvad er historien bag BNP?
Historien bag BNP kan spores helt tilbage til 1600-tallets England. Her opstillede William Petty og senere Charles Davenant en række beregninger, der betragtes som værende de første forløbere for de egentlige BNP-regnskaber.
Det er dog den russisk-amerikanske økonom Simon Kuznets, der er den reelle ophavsmand bag både det moderne BNP-begreb samt de centrale nationalregnskabsprincipper. Kuznets, der er Nobelpristager i økonomi, benyttede sig af BNP for første gang i en rapport, der blev afleveret til den amerikanske kongres i 1937.
Kuznets advarede om, at han ikke kunne anbefale at bruge BNP som et mål for samfundets velfærd. På trods af, at han advarede om dette, blev det hurtigt en populær og meget brugt indikator.
I 1944, efter Bretton Woods-konferencen, blev BNP standardmålet, når der var behov for at opsummere tilstanden for et lands økonomi. Selvom økonomer arbejder på at udarbejde alternative mål, er bruttonationalproduktet fortsat standardmålet.
Hvordan beregner man BNP?
Når man skal beregne størrelsen af en BNP, er der flere tilgange, der kan bruges. Du kan nemlig bruge både produktionstilgangen, anvendelsestilgangen og indkomsttilgangen.
Fælles for dem alle tre er, at de er definitorisk rigtige. Det vil sige, at man når frem til det samme resultat i nationalregnskabet, uanset om man beslutter at benytte produktions-, anvendelses- og indkomsttilgangen.
- Produktionstilgangen: Ifølge denne tilgang er BNP lig med værditilvæksten. Det vil sige værdien af den samlede produktion fratrukket værdien af de anvendte rå- og hjælpestoffer. Dette bliver også betegnet som forbrug i produktionen.
- Anvendelsestilgangen: Ifølge denne tilgang er et givent lands BNP lig med summen af dets private og offentlige forbrug, investeringer og nettoekspert. Dette kan også udtrykkes i form af den centrale nationalregnskabsligning, som også er kendt som forsyningsbalancen. Den ser således ud: Y = C + G + I + NX.
- Indkomsttilgangen: Vælger man denne tilgang, kan BNP opdeles i de samlede indirekte skatter (netto for subsidier), som staten får plus samlede lønindkomster plus bruttorestindkomst og blandet indkomst. Det vil sige, at denne tilgang ser på den funktionelle indkomstfordeling i landet.
Det er selvfølgelig vigtigt at pointere, at BNP altid er opgjort i markedspriser. Det betyder, at det er opgivet inklusive alle indirekte skatter. Hvis man fratrækker samtlige produktskatter, får man bruttoværditilvæksten (BVT), der er et udtryk for den samlede værditilvækst, men i basispriser.
Hvis man yderligere fratrækkre andre produktionsskatter, står man tilbage med bruttofaktorindkomsten (BFI). Det er et tal, der viser værditilvæksten opgjort i faktorpriser. Det vil sige, at tallet er eksklusive alle indirekte skatter. Vil man have et udtryk for realvæksten, er det vigtigt, at man husker at rense tallene for inflationen.
Hvad bruges BNP til?
BNP bliver brugt som udtryk for størrelsen af et givent lands økonomi og velstand. Det kan komme til gavn i flere sammenhænge. Det bliver dog primært brugt til at skabe et lige, fælles grundlag, som bruges til at sammenligne landes økonomi.
I og med, at bruttonationalproduktet er et tal, der viser et lands samlede produktionsværdi, giver det også et billede af velstanden landene imellem.
Det kan dog være problematisk at bruge BNP til sammenligning af lande. Der er nemlig stor forskel på produktionen i landene, da store lande som Kina og Rusland har en langt større produktion end små lande. Netop derfor beregner man BNP pr. indbygger, da det giver en meningsfuld sammenligning.
FN har opstillet en række kriterier, der bruges i forbindelse med opgørelsen af BNP. Da man følger disse kriterier i de fleste lande, er det muligt at sammenligne de enkelte landes økonomier med hinanden.
Hvad er Danmarks BNP?
Det officielle tal for Danmarks BNP (bruttonationalprodukt) bliver udregnet og offentliggjort af Danmarks Statistik. Det bliver både offentliggjort i løbende priser og i faste priser. Det vil sige, at det også bliver offentliggjort i form af tal, der er renset for inflationen.
Såfremt man ønsker at sammenligne bruttonationalproduktets udvikling over flere år, er det bedst at bruge beløbene i faste priser til formålet. Det angiver nemlig realvæksten i BNP. Til de faste priser bliver der af Danmarks Statistik i øjeblikket brugt prisniveauet i 2010 som sammenligningsgrundlag. Du kan se tallene fra de seneste fem år herunder:
- 2020 – Løbende priser: 2.329.561.000.000 kroner
- 2020 – Faste priser: 2.090.597.000.000 kroner
- 2019 – Løbende priser: 2.318.042.000.000 kroner
- 2019 – Faste priser: 2.134.615.000.000 kroner
- 2018 – Løbende priser: 2.253.316.000.000 kroner
- 2018 – Faste priser: 2.090.410.000.000 kroner
- 2017 – Løbende priser: 2.192.960.000.000 kroner
- 2017 – Faste priser: 2.049.632.000.000 kroner
- 2016 – Løbende priser: 2.107.808.000.000 kroner
- 2016 – Faste priser: 1.993.384.000.000 kroner
Danmarks BNP pr. indbygger
Målt pr. indbygger var Danmarks BNP pr. indbygger i 2020 (i 1.000 kr.) på 399,6. I forhold til 2016 er det en stigning på 31,7 i løbende priser, mens der i samme periode var en stigning i faste priser på 10,6. Det vil sige, at inflationen er fratrukket ved sidstnævnte tal.
Som følge af den økonomiske vækst, der i sidste ende er forårsaget af produktivitetsstigninger som følge af teknologiske fremskridt, er det normalt, at BNP pr. indbygger er stigende over tid.
Der kan dog forekomme tidspunkter, hvor tallet falder, hvilket særligt er under større konjunkturtilbageslag. Det skete bl.a. under den økonomiske krise i 2008 og 2009, da beløbet i faste priser faldt med cirka 20.000 kr. I perioden fra 2011 til 2013 holdt Danmarks BNP pr. indbygger sig stort set kontant.
Det var først i 2016, at Danmarks bruttonationalprodukt pr. indbygger nåede et niveau i faste priser, der var over det hidtidige topniveau fra før krisen, som var i 2007.
Sammenligning af BNP
I forbindelse med sammenligning af to eller flere landes BNP, skal der justeres for, at de enkelte landes BNP bliver opgjort i egen valuta. For at kunne lave en brugbar sammenligning, er man nødt til at omregne til en fælles valuta. Ofte bliver der omregnet til enten euro eller amerikanske dollar.
Bruges almindelige (også kaldet markedsbaserede) valutakurser til dette formål, kan det dog resultere i, at man får et forkert billede. Det gør sig i hvert fald gældende, hvis man har til hensigt at sammenligne levestandarden i de forskellige lande.
Årsagen til dette er, at prisniveauet kan være meget forskelligt i de pågældende lande, der sammenlignes. Typisk vil det føre til, at man undervurderer levestandarden i fattige lande kontra rige lande, hvis man gør brug af markedsbaserede valutakurser.
For at være sikker på, at man ikke løber ind i dette problem, bør man anvende såkaldte købekraftskorrigerede valutakurser. Disse valutakurser er nemlig konstrueret på en sådan vis, at de vil tage højde for den førnævnte problematik. Hvad det vil sige er, at krusen på en købekraftskorrigeret amerikansk dollar er blevet beregnet på en sådan vis, at man kan købe den samme mængde varer for den i alle lande.
Hvad påvirker BNP?
BNP bliver påvirket af flere faktorer. I det store billede er det dog landets økonomi, der påvirker udviklingen af det givne lands bruttonationalprodukt. Hvis det går godt for et lands økonomi, medfører det også en stigning i det respektive lands BNP.
Opstår der en større stigning i et lands bruttonationalprodukt, så det stiger mere end normalt, kaldes det for en højkonjunktur. Hvis det derimod falder mere end normalt, kaldes det for lavkonjunktur.
I en tid med højkonjunktur betyder det, at der bliver produceret mere, og at der bliver solgt flere serviceydelser end normalt. Med andre ord, så bliver der skabt mere værdi i de danske virksomheder, hvis der er højkonjunktur. Det vil også føre til, at der er flere ledige jobs at søge.
I tider med lavkonjunktur vil der være mindre at lave i landets virksomheder, hvilket som regel vil føre til nedskæringer. Derfor vil landet altså opleve en stigning i landets ledighed.
Netop derfor bruges BNP ofte som et mål for, hvordan et lands økonomi har det. Det er tilfældet, selvom BNI (bruttonationalindkomst) faktisk er et mere retvisende niveau for et lands velstandsniveau, da det viser den årlige indkomst for et lands indbyggere. Hertil bør det dog nævnes, at forskellen mellem BNP og BNI i Danmark er forholdsvis lille.