Hvad er fibernet?

Fibernet er en moderne teknologi, der er i stand til at skabe en både yderst driftssikker og lynhurtig internetforbindelse. Dette opnås gennem optisk fiber.

Det bliver leveret gennem et såkaldt lyslederkabel. Det vil sige, at internetsignalet bliver leveret via lys. Et sådant kabel er ikke stort – faktisk er det kun på størrelse med et menneskehår. Derudover er det et kabel, der er lavet af enten tyndt plast- eller glasmateriale.

Det er en moderne teknologi, der gør det muligt at levere internet til både privat og erhverv med lysets hastighed.

Med andre ord, er det med fibernet muligt at levere data gennem en helt særlig teknologi, som sikrer, at du får en så stabil og hurtig internetforbindelse, at internettet bliver transporteret med intet mindre end lysets hast.

Lyslederkablerne er ofte samlet i tusindvis i et større fiberkabel, der kan indeholde rigtig mange forskellige fiberforbindelser. Disse kabler er i stand til at indeholde en uhyre stor mængde data, og derfor er det muligt at opnå internethastigheder på helt op til 1 Gbps og derover.

Hvordan virker fibernet?

Fibernet fungerer ikke som andre former for bredbånd. Derimod fungerer det via den særdeles store kapacitet, som lysledere har. Det er dog en meget teknisk forklaring, så hvordan virker det i praksis, når du skal have transporteret din internetforbindelse hjem til dig? Og hvor hurtigt går det egentlig?

Når du skal have dit fibernet leveret hjem til din bolig eller til dit kontor, hvis det er erhverv, er det et krav, at der bliver monteret en fiberboks, hvor det skal leveres. Dertil skal der også være installeret en fiberboks i den anden ende af lyslederkablet.

I den ene ende af lyslederkablet vil man finde den såkaldte hovedstation. Det er denne station, der har til opgave at levere internetsignalet gennem lyslederkablet til din fiberboks. Det er derfor også denne station, der giver dig hurtigt og stabilt internet, hvorfor du ikke skal tænke på at andet, end at gøre brug af din stabile internetforbindelse.

Hvad er forskellen på bredbånd og fibernet?

Fibernet er også en form for bredbånd, men er dog en del hurtigere ende de almindelige bredbåndsløsninger. Årsagen til, at det er en hurtigere løsning, er den særlige teknologi i form af lyslederkablet, som er blevet beskrevet herover.

LÆS OGSÅ:  Hvad koster det at aflive en kat?

Derfor er fibernet og bredbånd også meget to forskellige løsninger, når det kommer til, hvordan internettet bliver leveret, men også i forhold til hastighed og stabilitet. Derfor skal du selvfølgelig overveje, om du skal vælge fibernet eller bredbånd. Vil du være klogere på dette, bør du læse mere herunder.

ADSL-bredbånd

ADSL-bredbånd er det, som de fleste betegner som værende ’den normale bredbåndsløsning’, som bliver leveret via kobberkabler.

Disse kabler giver normalt en meget lavere båndbredde, end det er tilfældet for fiberbredbånd. Det betyder blandt andet, at hvis der er mange, der bruger internettet på samme tid, er det ikke unormalt, at der opstår både forsinkelser og udfald.

Fibernet

Fibernet bliver – som angivet tidligere – leveret gennem en lysleder. Denne lysleder er i stand til at levere internettet med lysets hast. Derfor skal du ikke være bekymret for, hvorvidt hastighed eller stabilitet bliver et problem, hvis du vælger fibernet.

Teknologien gør, at både stabilitet og hastighed ikke kan findes ved andre former for datalevering. Derfor vil du ikke få hverken samme hastighed eller stabilitet ved brug af ADSL-bredbånd.

Hvad det vil sige er, at du får den bedste internetforbindelse, hvis du vælger fibernet. Vælger du denne løsning, er du nemlig sikret, at du undgår at opleve nogle af de problemer, som man ofte oplever, hvis man benytter ADSL-bredbånd.

Hvorfor vælge fibernet?

Der skal ikke være nogen tvivl om, at fibernet er i konstant udvikling, og det bliver for hver dag, der går, mere og mere udbredt i Danmark. Det er dog ikke kun i Danmark, at det vinder mere og mere indpas. Det gør sig derimod gældende i hele verden.

Derfor er der også meget, der tyder på, at fibernet er en teknologi, der er kommet for at blive. Hvis det fortsætter med at udvide og udvikle sig i samme tempo, som hidtil, vil det inden længe være den primære type internetforbindelse i de fleste husstande her i landet.

Fordele ved fibernet

Fibernet er utroligt hurtigt, hvilket ikke blot gør din generelle oplevelse bedre, når du bruger internettet. Det medfører også, at du kan spare tid, hvis du skal downloade tunge filer. Samtidig giver det også en mere stabil løsning, når du streamer, uanset om du streamer film, lydbøger eller noget tredje.

Det er svært at give et konkret svar på, hvor stor forskel, der er på en fiberforbindelse og andre typer bredbånd. Det skyldes først og fremmest, at der er forskel på folks valg af router, men også, at fiberforbindelser kan fås i mange forskellige hastigheder hos danske udbydere.

LÆS OGSÅ:  Hvad betyder blåt kort i håndbold?

Der bør dog ingen tvivl herske om, at der er meget stor forskel på de to løsninger. Derfor er en fiberforbindelse selvfølgelig også det rette valg, hvis du vil være sikker på at få en effektiv forbindelse, hvor hastigheden er høj og stabiliteten er god.

Ikke alle fiberforbindelser byder på den samme hastighed. På nuværende tidspunkt kan du finde fibernet med en hastighed fra 100 Mbps og helt op til 5.000 Mbps. I dag er det dog meget normalt, at man får sig en fiberforbindelse, der har en hastighed på 300 Mbps eller derover.

Hertil er det også vigtigt, at det er gjort klart, at fibernet ikke blot er hurtigt, men også uhyre stabilt. Og man vil ikke kunne mærke på stabiliteten, at der er mange brugere på, på én gang. Det er en fordel, da det er noget, som man kan opleve, hvis der er mange brugere på en ADSL-forbindelse.

Ulemper ved fibernet

Til trods for, at fibernet efterhånden er ved at blive meget udbredt i Danmark og resten af verden, når det kommer til internetforbindelser i private hjem, er der ikke kun fordele ved løsningen. Der er nemlig også en række ulemper forbundet med den ellers smarte teknologi.

Alt afhængigt af, hvor i landet du er bosiddende, kan det kræve et relativt stort arbejde og en del penge at få installeret fibernet i din bolig. Det skyldes, at det ikke er alle byer, der har en af udbydernes station, hvorfor det kan være nødvendigt, at der først graves ud til og dernæst nedlægges fiberkabler.

Hvad det vil sige er, at hvis du bor langt ude på landet og væk fra byen, er det ikke sikkert, at det er muligt for dig at få fibernet. Årsagen til dette er, at det ikke er sikkert, at det faktisk vil kunne betale sig for den valgte udbyder at lave disse lange forbindelser med fibernet, at det bestemt ikke er billigt.

En anden ulempe, som dog med tiden er blevet mindre er, at det ikke er helt billigt at få fibernet, hvis man holder det op mod prisen for ADSL-bredbånd. Det er fortsat en kende dyrere at få fibernet, end at få alm. bredbånd, men det går den rette vej, hvorfor der er en god chance for, at prisen for fibernet snart vil stabilisere sig på niveau med bredbånd.

LÆS OGSÅ:  Hvad er den korrekte Star Wars-rækkefølge?

Overordnet set er der ikke tale om store ulemper – og slet ikke, når man holder dem op imod de fordele, der også er forbundet med at vælge en fibernetforbindelse. Det er naturligvis også en af årsagerne til, at det hele bliver mere og mere populært.

Lysledere har en enorm høj kapacitet

Hvis man tager et nærmere kig på de lysledere, der er i fiberkablerne, vil man kunne se, at de har en enorm kapacitet. Faktisk vil det teoretisk set være muligt at samle alle Danmarks ADSL-forbindelser på gnaske få lysledere, hvilket bestemt vidner om, hvor stor en kapacitet, de egentlig har.

Den teoretiske grænse for én lysleder svarer til et forbrug på 1,5 milliarder mennesker, der taler i telefon på samme tid.

Danmark er faktisk ét af de førende lande inden for forskning i lysledere. Danmarks Tekniske Universitet, DTU, kan faktisk bryste sig af at have været de første til at overføre data med en hastighed, der er svarende til intet mindre end 1 mio. Mbit/s. Det er det samme, som at kunne hente 80 DVD-film i sekundet.

Som følge af dette, bør der selvfølgelig heller ikke herske tvivl om, at fibernet og potentialet for lyslederteknologien er nærmest uendeligt. Det er ikke til at komme udenom, at det er fremtidens løsning til transport af data.

Endnu ikke alle kan få fiber

Som angivet tidligere, er det desværre ikke alle, der kan få fibernet. Det skyldes, at det ikke er alle, der har fået gjort deres bolig klar til fiber. Dertil er det heller ikke alle steder, at der er gravet fiberkabler ned. Kan der ikke trækkes fiberkabler til din bolig, er det ikke muligt at få en fiberforbindelse.

Derfor er det en god idé, at du undersøger, om det faktisk er muligt at få fiber i din bolig. Der findes flere forskellige steder, hvor du kan undersøge det, men det letteste er, at du undersøger det hos hver enkelt udbyder. De fleste udbydere har nemlig et sted, hvor du blot kan indtaste din adresse, hvorefter du får svar på, om du kan få fiber.

Som der også tidligere er givet udtryk for, bliver der hele tiden gravet flere fiberkabler ned, hvilket også er ensbetydende med, at der er flere og flere, der kan få fiber. På sigt vil det med garanti medføre, at stort set alle danskere har en fiberforbindelse i deres bolig.