Halloween er det, der på dansk er kendt som allehelgensaften, hvilket er en sammentrækning af ‘alle helgenernes aften’. Halloween er derimod et engelsk ord, der er opstået som en sammentrækning af ‘All Hallows’ Eve’, der betyder alle helgenernes aften.
Dagen bliver fejret hvert år på den 31. oktober, mens man den første søndag i november fejrer allehelgensdag. De to ting bliver derfor ikke markeret eller fejret på samme dag, hvilket mange fejlagtigt tror.
Allehelgensdag bliver markeret i kirken, hvor der bliver afholdt en særlig gudstjeneste. Det er meget normalt, at der bliver tændt lys, da man fejrer troens forbilleder og mindes de døde. Derudover er der også nogle kirker, der oplæser navnene på de sognebørn, der er døde i løbet af året.
Ifølge folketroen er allehelgensaften en aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter slippes løs for at vanære og håne de helgener, der bliver fejret og festligholdt på allehelgensdag. For mange handler Halloween dog om noget helt andet.
Historien bag allehelgensaften
Allehelgensdag blev indført som helligdag i den katolske kirke omkring år 610. Det var pave Bonifatius 4., der stod for at indføre dagen, som blev markeret den 1. november. Formålet med denne dag var at mindes alle de personer, der var blevet udnævnt som martyrer af kirken.
Faktisk var det dog først i 731, at dagen blev flyttet til den 1. november. Siden dengang er det blevet betragtet som en festdag, hvor man fejrer og hædrer de helgener, der ikke har deres egen specielle mindedag.
Tidligere blev det fejret over to dage, men i Danmark blev det efter reformationen lagt sammen til én mindedag for dem, der var døde på grund af deres tro. Først under Christian 7. blev allehelgensdag flyttet fra den 1. november til den første søndag i november, hvilket skete som en del af helligdagsreformen af 1770.
I løbet af det 21. århundrede begyndte dagen så småt at vinde indpas i dansk kultur igen. Det er dog i højere grad sket under navne halloween, som er det amerikanske udtryk for aften. Faktisk har det vundet så stort indpas, at dagen nærmest markeres efter den amerikanske model.
Allehelgensaften blev oprindeligt til som samhain, der er en hedensk højtid blandt kelterne i Irland og Storbritannien. I løbet af 1800-tallet blev traditionen taget med til Nordamerika af irske og skotske immigranter, der havde sine traditioner med derover. Den gang begyndte dagen ifølge kirken og den florentinske kalender ved solopgang.
Historien bag halloween
Ordet halloween er opstået som en sammentrækning af ‘All Hallow’s Eve’ på skotsk. Det stammer oprindeligt fra, at aftenen blev markeret aftenen før ‘All Hallows’ Day’ (allehelgensdag).
Helligdagen var ikke oprindeligt kristen, hvilket mange tror. Derimod var det en dag med hedenske traditioner og festligheder, som blev markeret i flere nordeuropæiske lande. Det var først, da pave Gregor 3. og pave Gregor 4. flyttede den gamle kristne allehelgensdagsfest fra den 13. maj til den 1. november, at det blev en kristen helligdag.
Overgangsfest
I hedensk tid var halloween en overgangsfest, der blev forbundet med overnaturlige kræfter, der var indsvøbt i efterårståge. Det blev betragtet som en aften, der egnede sig godt til at fremsætte spådomme. Desuden er elverfolk ofte en del af sagnene, der handler om den hedenske halloween.
Det har dog ikke blot været i nordeuropæiske lande, at denne aften har været markeret. I Italien hed det før i tiden, at på natten til 1. november vender de døde tilbage, hvor de går gennem gaderne i lange processioner. På denne nat ville de bære lys og opsøge hjemstedet, hvorfor de efterladte har redt senge op samt stille både mad og drikke frem.
Det er en skik, der også er kendt i Norge, hvor den kendes fra sagnet om åsgårdsreien (Den vilde rejse). I middelalderen var det en tradition, at man satte mad ud til fattige børn. Til gengæld for maden skulle børnene bede for giverens døde slægtningen. Potentielt kan dette være baggrunden for det, der i dag er kendt som trick or treat.
Gennem tiden har kirken gjort meget i et forsøg på at bekæmpe den hedenske tradition. I flere protestantiske lande er der gjort flere forsøg på at gøre 31. oktober til ‘reformationsdag’.
I dag minder halloween en del om fastelavn i Danmark. Børn (og voksne) klæder sig nemlig ud og går rundt til naboerne for at bede om slik. I USA siger børnene ‘trick or treat’, når døren åbnes, mens man i Danmark siger ‘slik eller ballade’. De traditionelle farver for halloween, som går igen de fleste steder, er orange og sort.
Historien bag græskarlygten
Der findes mange skikke og traditioner, der er forbundet med halloween. En af de mest kendte og udbredte, er udskæring af orange græskar, som man giver skræmmende ansigter. Herefter stiller man et stearinlys ned i, så man kan bruge dem som lygter.
På engelske kaldes der for ‘Jack o’ Lanterns’, der angiveligt kommet fra det irske sagn ‘Stingy Jack’ (Nærige Jack). Det er et sagn, der handler om en person, der formåede at narre djævelen flere gange.
Jack mødte djævlen for første gang på en pub. Med et håb om at få djævelen til at betale for sin drink, besluttede han sig for at bede djævelen om at forvandle sig til en mønt. Djævelen ville gerne vise sig frem, så han gik i fælden, hvorefter han blev lagt i Jacks lomme sammen med et kors. Dette kors forhindrede djævelen i at forvandle sig tilbage igen.
For at slippe fri fra Jacks lomme, lovede han ham, at han ikke ville gøre krav på hans sjæl, når han døde. Derudover lovede han også, at han ikke ville genere ham i et helt år, hvis blot han ville slippe ham løs igen.
Senere lod djævelen sig narre af Jack igen, da han skulle plukke æbler fra et træ. Da djævelen var kravlet op i træet, skar Jack et kors i stammen, så han ikke kunne klatre ned igen. Her måtte djævelen love ikke at genere Jack i ti år, hvis han slap ham ned.
Da Jack døde, kom han hverken i helvede eller himmelen. Gud ønskede ikke at have ham i himmelen, og djævelen havde lovet ikke at gøre krav på hans sjæl. I stedet fik han et stykke kul af djævelen, så han kunne se i mørket. Kulstykket lagde han ind i udskåret majroe, som blev brugt som lygte.
Det er derfor, at lygterne i dag er kendt som ‘Jack O’ Lanterns’ på engelsk. Det er opstået som en forkortelse af ‘Jack of the Lantern’, som Jack fra det irske sagn blev kaldt. Sagnet slutter med, at Jack måtte vandre hvileløst omkring på jorden til evig tid.
Halloween i Danmark
Halloween har været et fænomen i Danmark i flere år. Det begyndte dog for alvor at vinde frem i 1998, hvor Ekstra Bladet tog initiativ til det første af en række årlige halloween-arrangementer i Scala. Arrangementet bød på bl.a. gyserfilm, præmier for den bedste udklædning m.m.
Allerede to år efter var det blevet tilpas populært i Danmark, hvorfor legetøjskæden Fætter BR begyndte at sælge udstyr og udklædning til halloween. Arrangementet bød på bl.a. gyserfilm, præmier for den bedste udklædning m.m.
Allerede i 2008 var Tivolis tiltag blevet så populært, at intet mindre end 264.000 personer deltog i deres arrangement. Det var endda med til at gøre det til Tivolis mest besøgte periode.
Senere valgte flere andre forlystelsesparker, herunder Legoland, Fårup Sommerland, Djurs Sommerland og BonBon-Land, at gøre brug af temaet i efterårsferien, ligesom Tivoli havde gjort. Det er naturligvis også noget, som de er blevet inspireret af fra amerikanske forlystelsesparker, da mange af dem gør rigtig meget ud af halloween.
Halloween er blevet enormt populært i Danmark. Det kan man blandt andet se direkte på den nationale græskarproduktion, der er steget kraftigt. I 2008 lød det årlige produktionstal på 400.000, hvilket var steget til hele 800.000 i 2015.
Hvad spiser man til Halloween?
Der findes ikke nogen egentlige opskrifter eller retter, som hører sig til halloween. De fleste børn spiser naturligvis slik i massevis, når de har været ude at hente det hos naboerne.
Har du fx i sinde at holde en fest med halloween som tema, og i den anledning skal lave mad, har du meget frie rammer. Langt de fleste forsøger dog så vidt muligt at holde sig til de traditionelle farver, der – som tidligere angivet – er sort og orange.
Ydermere er der også mange, der foretrækker at lave mad, der ser uhyggeligt ud. Det kan fx være muffins med spøgelser på. Der er mange muligheder, hvorfor det naturligvis blot handler om at være kreativ.
Selvom græskar er en stor del af halloween, er det ikke noget, man er forpligtet til at spise. Der er dog rigtig mange, der gør brug af det i sin madlavning, da det netop er så stor en del af højtidens traditioner.
Står du selv overfor at skulle lave mad til en festlig dag eller aften, hvor temaet er halloween, skal du dog ikke tro, at du er nødt til at holde dig til bestemte retter. Derimod er det helt op til dig selv, hvad du beslutter dig for at servere.