Har du et ønske om at vide, hvornår du kan gå på folkepension? I så fald har du måske fundet ud af, at det kan være svært at få et klart svar på dette. Det skyldes, at svaret nemlig ikke er ens for alle, da det afhænger af, hvornår du er født.
Det betyder naturligvis, at det ikke er muligt at give et konkret svar på, hvad folkepensionsalderen er, da det ikke er ens for alle. I denne artikel vil du dog kunne få svar på, hvornår du kan forvente at gå på pension, alt afhængigt af, hvor gammel du er.
Pensionsalderen bliver gradvist forhøjet
I 2021 er folkepensionsalderen 66,5 år, men det bliver den ikke ved med at være. Det skyldes, at der gradvist bliver skruet op for pensionsalderen. Årsagen til, at det forholder sig således er, at den som udgangspunkt følger udviklingen i levetiden.
I denne forbindelse bør det dog slås fast, at det endnu ikke er helt vedtaget. Det skal derfor først vedtages i Folketinget, inden den forhøjede folkepensionsalder rent faktisk ender med at få virkning.
Hvert femte år bliver der skruet op for folkepensionsalderen. Som angivet før, så bliver dette gjort på grundlag af, at der forekommer en udvikling i den gennemsnitlige levetid med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 15 år efter.
I 2021 er folkepensionsalderen 66,5 år, mens folkepensionsalderen op til 69 år, der er gældende fra 2035, er blevet vedtaget af Folketinget. Folkepensionsalderen fra 2020 og frem, er baseret på den forventede udvikling i den gennemsnitlige levetid for en 60-årig.
| Virkning fra 1. januar til: | Folkepensionsalder: | Fødselsår: |
| 2020 | 66 år | 1. juli 1954- |
| 2021 | 66,5 år | 1. januar 1955- |
| 2022 | 67 år | 1. juli 1955- |
| 2030 | 68 år | 1. januar 1963- |
| 2035 | 69 år | 1. januar 1967- |
| 2040 | 70 år | 1. januar 1971- |
| 2045 | 71 år | 1. januar 1975- |
| 2050 | 72 år | 1. januar 1979- |
| 2055 | 72,5 år | 1. januar 1983- |
| 2060 | 73 | 1. juli 1987- |
| 2065 | 73,5 år | 1. januar 1992- |
| 2070 | 74 år | 1. juli 1996 |
Eksempel: Er du født den 19. juni 1981, er du født efter 1. januar 1979, hvilket vil betyde, at du ud fra tabellen, der kommer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, vil have en pensionsalder på 72 år.
Er du født efter 1970?
Hvis du er født senere end 1970, er der en risiko for, at du vil opleve, at din folkepensionsalder kommer til at stige yderligere. Det skyldes, at Folketinget i 2024 skal træffe en beslutning om, hvorvidt man skal hæve pensionsalderen igen med grundlag i en forventet længere levetid.
Der er endnu intet, der er blevet afgjort i denne forbindelse, men der er dog en forventning om, at det vil blive vedtaget, at den skal hæves igen. Forventningen er, at der vil blive indgået en aftale om, at pensionsalderen vil blive hævet til 70 år, hvis du er født efter 1970.
Hvornår kan jeg få min pensionsopsparing udbetalt?
Med en god pensionsordning, er det muligt for dig at gå på pension før tid. Det kræver dog, at du har sparet op til, at det kan lade sig gøre. Har du en pensionsordning, hvad enten den er privat eller via dit arbejde, får du dog en større fleksibilitet i forhold til at gå på pension.
Såfremt du har en pensionsopsparing, der er blevet oprettet før den 1. maj 2007, vil det være muligt for dig at begynde at få den udbetalt, når du er fyldt 60 år. Det gælder, uanset om der kommer til at ske en stigning i forhold til folkepensionsalderen, inden du vælger at gå på pension.
Har du derimod en pensionsopsparing, der er blevet oprettet før den 31. december 2017, men efter den 1. maj 2007, forholder det sig anderledes for dig. Her vil du nemlig først kunne begynde at få den udbetalt fem år, inden du når din folkepensionsalder.
Er din pensionsordning oprettet den 1. januar 2018 eller senere, skal du vente længere tid med at få din pension udbetalt, da du først kan begynde at få den udbetalt tre år før den gældende folkepensionsalder.
Ender det f.eks. med, at din folkepensionsalder bliver 70 år, så vil det ikke være muligt for dig at få din egen pension udbetalt, før du fylder 67 år. Den eneste måde, du kan få dine penge udbetalt før tid, er ved at betale en strafskat til staten, da du dermed vil foretage en tidlig hævning af din pension.
Hvad med tidlig pension (Arne-pension)?
Har du et ønske om at gå på tidlig pension, vil det kun være muligt, hvis du opfylder en række krav. Det vil altså sige, at det ikke er noget, som alle har mulighed for at gøre.
I oktober 2020 blev der indgået en aftale i Folketinget om, at der skulle indføres en ret tid tidlig pension. Det er en aftale, der er henvendt til de personer, der har været længe på arbejdsmarkedet. Det er dog tidligst muligt at gå på pension, når du fylder 61 år.
Som der også er givet udtryk for før, så er der en række krav, man er nødt til at leve op til, hvis man har et ønske om at udnytte denne mulighed for at gå på tidlig pension.
- Hvis du i en alder af 61 år har været på arbejdsmarkedet i 44 år eller mere, så vil det give dig ret til at trække dig tilbage tre år før folkepensionsalderen.
- Har du derimod været på arbejdsmarkedet i 43 år på dette tidspunkt, så vil det give dig til to års tidligere pension.
- Har du været på arbejdsmarkedet i 42 år som 61-årig, vil det give dig ret til at trække dig og gå på pension et år tidligere.
Hertil er det også værd at nævne, at kravet naturligvis stiger. Derfor vil du opleve, at kravet for, hvor mange år, man skal have været på arbejdsmarkedet, inden man kan gå på tidlig pension, vil stige i takt med, at pensionsalderen også stiger.
Når du går på folkepension tidligere, end det ellers ville have været muligt, vil du få udbetalt en ydelse på cirka 14.008 kroner (2023) før skat pr. måned. Vær dog opmærksom på, at hvis du har en pensionsformue på over to millioner kroner, så vil dette blive modregnet.
Du kan gå på pension, når du vil
I bund og grund vil det være muligt for dig at gå på pension, når du vild. Det er nemlig helt op til dig selv at afgøre, om du har lyst og råd til det. Det kræver dog, at du har en økonomi, der kan tillade dig, at du kan gå på pension før tid.
Har du et ønske om at kunne dette, er det en god idé, at du sørger for at sikre dig, at du kommer i gang med at spare op i god tid. Dermed er du ikke blot sikker på, at du kan gå på pension, når du vil. Du er også sikker på, at du kan bruge din pension på at nyde din tid.
Når du går på pension, vil du ikke længere have en løn at leve for. I stedet skal du kunne leve af din opsparing. Det kan være friværdi i dit hus, penge du har sparet op, og naturligvis også dine pensionsopsparinger. Hertil er der også folkepensionen.
Hvornår vil du gå på pension?
Som angivet herover, er det reelt set muligt for dig at gå på pension, når du har lyst til at gøre det. Det eneste, der er krav om er, at du har en økonomi, der kan bære det. Derfor anbefales det, at du begynder at spare op til din pension hurtigst muligt.
Det vil nemlig give dig mulighed for at spare op i en længere periode, så du også har mulighed for at tilpasse dine planer undervejs. Det kan være, at du f.eks. har et ønske om at skrue op eller ned for, hvad du indbetaler til din pension i en periode, hvilket du sagtens kan gøre.
Har du ikke allerede taget stilling til din pension, er det en rigtig god idé, at du sørger for at få det gjort hurtigst muligt. Ved at være ude i god tid med at spare op, vil du også give dig selv bedre forudsætninger for at trække dig fra arbejdsmarkedet tidligere, hvis du ønsker dette.