PFAS er noget, der har været mere fremme i løbet af de seneste år. Der er tale om en stor gruppe fluorstoffer, der er syntetisk fremstillede. Der er intet nyt ved disse stoffer, da de har været brugt siden begyndelsen af 1950’erne.
Men hvad der det?
PFAS (per- og polyfluoroalkyl-stoffer) er et begreb, der dækker over en stor gruppe syntetisk fremstillet fluorstoffer, der har været anvendt siden starten af 1950’erne. Alle stoffer, der er en del af denne gruppe, er stabile, svært nedbrydelige samt vand- og fedtskyende.
Disse kemikalier kan i dag findes i hele verden i miljøet, i fødevarer og i blodet hos mennesker samt i modermælk. De er alle til stede i lang tid i miljøet som følge af deres høje styrke af kulstof-fluorbindingen (C-F bindingen), men også på grund af, at de bioakkumulerer.
Hvad bruges det til?
Som angivet herover, har stofferne været i brug i mange år, da de siden 1950’erne har været brugt til en lang række formål. Siden midten af det 20. århundrede, har det været brugt til alt lige fra kosmetik til fødevareemballage, imprægnering af tekstil og andet.
Fælles for dem alle er, at de er kemisk stabile og derfor er meget svære at nedbryde. Det er af denne grund, at de i dag kan findes over hele verden. Dog er det fra 1. juli 2020 blevet forbudt at tilsætte fluorerede stoffer til fødevarekontaktmaterialer af papir og pap i Danmark.
Hvilke virkninger har stofferne i kroppen?
Dette er ikke noget, der kan gives et konkret svar på, da forskere stadig er i fuld gang med at undersøge, hvilke potentielle sundhedsskadelige virkninger, som PFAS kan medføre. Dog er det lykkedes for forskere at komme frem til flere forskellige konklusioner.
Indtil videre mener man, at disse stoffer kan være skyld i, at man får et forhøjet kolesterol, men det kan dog også føre til let leverpåvirkning og nedsat fødselsvægt. Ikke nok med det, så kan det føre til nedsat antistofrespons i forbindelse med vaccination – især hos børn.
Her er det dog vigtigt at slå fast, at disse tilstande er ret almindeligt forekommende. Det betyder, at der også kan være andre årsager til, at de opstår, end at man er blevet udsat for PFAS.
Der bliver også undersøgt, om der er en sammenhæng mellem PFAS og kræft, men der er endnu ikke nok forskning på området til, at det har været muligt at komme med en konklusion. En række studier har dog fundet en let øget risiko for nyre- og testikelkræft ved udsættelse for stoffet PFOA.
Hvordan bliver PFAS udskilt fra kroppen?
PFAS bliver udskilt fra kroppen på helt naturlig vis. Det sker blandt andet gennem urin, men også gennem både afføring og brystmælk. Ydermere vil disse stoffer også blive udskilt fra kroppen i forbindelse med både menstruation og fødsel.
I dag har stort set alle personer et indhold af PFAS i sit blod. Selvom der er mange, der har et ønske om at udskille disse stoffer, er der ikke noget, man selv kan gøre for at få udskillelsen til at gå hurtigere.
En svensk undersøgelse har dog vist, at halveringstiden på to stoffer i gruppen, PFOS og PFOA, blev estimeret til at være mellem 2,5 og 3,5 år. Halveringstiden er den tid, der går, før halvdelen af stoffet vil være blevet udskilt af din krop. Her er der dog stor individuel variation.
Det er også vigtigt at nævne, at der er stor forskel på de stoffer, der er med i gruppen. Alt afhængigt af, hvilken mængde stoffer, man har være udsat for, vil det kunne tage et sted mellem syv og 18 år, inden man kan nå et lavt niveau af PFOS.
Kan man selv gøre noget for at undgå PFAS?
Du kan ikke selv gøre noget for at udskille PFAS hurtigere, end din krop selv er i stand til at gøre. Det betyder dog ikke, at du ikke kan gøre noget for at undgå PFAS i din hverdag. Gør du en indsats for at undgå det, er det bestemt muligt at opnå dette.
Hvis du har et ønske om dette, er det vigtigt, at du går efter produkter, der bliver betegnet som værende PFAS-fri, PFC-fri, fluorcarbon-fri og fluorfri. Formår du at finde frem til disse produkter, vil det være muligt for dig at undgå de mange forskellige fluorstoffer.
Er du i tvivl, kan du spørge butikken eller producenten til råds, så du kan få vished for, om et givent produkt har et indhold af PFAS. Vil du gerne undgå PFAS i hhv. kosmetik og hudpleje, er det en god idé, at du benytter dig af Forbrugerrådet Tænks app Kemiluppen.
Hvilke produkter kan indeholde fluorstoffer?
Man kan finde fluorstoffer i en lang række produkter. Typisk bliver de brugt i produkter, der skal være vandtætte samt fedt- eller smudsafvisende. Det betyder, at der er en risiko for, at du kan finde fluorstoffer i et hav af produkter i din dagligdag.
Blandt andet vil du kunne finde fluorstoffer i disse produkter:
- Tøj, sko og andre tekstilprodukter
- Møbeltekstil og tæpper
- Kosmetik og plejeprodukter
- Cykelolier og andre smøremidler
- Forskellige former for imprægneringsmidler
- Voks til bl.a. ski, biler og gulv
- Tandtråd
- Gryder, pander og andet køkkenudstyr med non stick-belægning
- Tandtråd
Forurening med PFOS i Danmark
PFOS (perfluoroctansulfonsyre) er et af de stoffer, der er en del af PFAS-gruppen. Det er et stof, der har været forurening med i Danmark. Blandt andet blev der i 2021 gjort fund af høje koncentrationer af PFOS i spildevand, der stammede fra Korsør Renseanlæg.
Denne forurening med PFOS stammede fra den lokale brandskole, hvor der blev gjort brug af en særlig form for brandslukningsskum med et indhold af PFOS.
Som følge af dette, er der borgere, der er blevet udsat for PFOS, da medlemmer i en lokal kogræsserforening har spist kød, der stammer fra kvæg, der ahr græsset på arealet. Hertil har brandfolk i deres arbejde også været udsat for PFOS.
Risiko for forurening andre steder
Ifølge Sundhedsstyrelsen har Regioner, Forsvaret og Miljøministeriet kortlagt i alt 181 steder i landet, hvor der enten er eller har været en brandøvelsesplads. Her er der også en risiko for, at der kan have været brugt en type af skum, der har et indhold af PFOS.
Hertil sørger man for, at drikkevandet bliver undersøgt på alle landets vandværker. Målet med dette er, at man kan få kortlagt, hvor der er sket en forurening med det fluorholdige stof. Ligeledes klares det også med henblik på at kortlægge, hvor stort omfanget er.
Hvad er forskellen på PFOS, PFOA, PFAS og PFC?
Både PFAS og PFC er samlede betegnelser for fluorstoffer. De dækker derfor over alle perflourerede og polyfluorerede stoffer. Når de ikke benævnes med deres forkortelse, bliver de i stedet kaldt for perfluoralkyl- og polyrfluoralkylstoffer.
PFOS er derimod et specifikt fluorstof, der er meget skadeligt. I en årrække har det derfor været forbudt at bruge. Tidligere har det været i brug i en lang række produkter, herunder brandskum, der har ført til store forureninger med stoffet, som er beskrevet herover.
PFOA er også et fluorstof, der er meget skadeligt. Det har også været brugt i en lang række produkter før i tiden, men siden 2020 har det været forbudt at gøre brug af PFOA. Hertil er der også indført et forbud mod brug af stoffer, der kan blive nedbrudt til PFOA.
Stoffet står på en liste fra EU, der byder på en række særligt problematiske stoffer. På denne liste er der også langkædede fluorstoffer, hvilket betyder, at de består af otte eller flere kulstofatomer. Dertil er der også bekymring for de kortkædede fluorstoffer.
Er et produkt blevet mærket med PFOA-fri eller PFOS-fri, er det dog ikke ensbetydende med, at det er helt fri for andre fluorstoffer. Desuden er det ikke tilladt at reklamere med hverken PFOS- eller PFOA-fri, da disse stoffer er blevet gjort forbudt.
Ikke alle fluorstoffer er lovlige
I mange tilfælde er det helt lovligt at gøre brug af fluorstoffer i flere forskellige former for produkter. Dog er det også værd at nævne, at der i dag er en række fluorstoffer, der er ulovlige at bruge.
Blandt andet er PFOS i dag forbudt i EU til langt de fleste formål. Blandt andet er det ikke længere tilladt at bruge det i brandskum, som det tidligere har været brugt til. Dette har ført til stor forurening i flere land, herunder i Danmark.
Hverken PFOA og stoffer, der kan blive nedbrudt til PFOA, er også blevet gjort forbudt i EU, hvilket skete i 2020. Derfor er det ikke længere tilladt at bruge det i produkter som kosmetik og plejeprodukter, tekstiler, fødevareemballager og andre ting.
I Danmark har man også besluttet at indføre et forbud mod fluorstoffer i papir og papemballage, som bliver brugt til fødevarer, hvilket har været gældende siden 1. juli 2020. Dog må produkter, der er produceret før forbuddet, gerne sælges.
Nye forbud er blevet foreslået
Der er også blevet fremsat foreslag om forbud mod en række forskellige typer af fluorstoffer, men det er endnu ikke blevet vedtaget i EU. En række lande, herunder Danmark, arbejder for at få indført et forbud mod brug af alle fluorstoffer i en længere række af produkter.
EU står bag en kandidatliste, der indeholder nogle af de mest problematiske stoffer, og denne liste indeholder en række af fluorstofferne. De stoffer, der er med på listen, er blevet optaget, fordi de har uønsket effekt på miljøet og vores forplantningsevne.
Stofferne, der er repræsenteret på kandidatlisten, må gerne bruges af producenter, men du har som forbruger ret til at få oplyst, såfremt et produkt har et indhold af disse stoffer. Det gør sig gældende, uanset om det er et stort eller lille indhold, der er tale om.