Hvad er tillægsord?

Et tillægsord (også kendt som adjektiv) er en ordklasse, der bliver brugt til at beskrive navneord (substantiver), stedord (pronomener) eller egennavn (proprier).

Der findes mange tillægsord i det danske sprog, hvilket omfatter følgende ord: høj, hurtig, lille, stor og lang. Det samme er gældende på engelsk, hvor førnævnte ord også er tillægsord. Her bliver de til: high, tall, fast, small og long.

Man kan bøje de fleste tillægsord i tre grader, som – enkelt nok – kaldes for enten: 1. grad, 2. grad og 3. grad eller grundform, højere grad og højeste grad. De tre grader er også kendt under positiv, komparativ og superlativ, hvilket dog sjældent bruges i daglig tale.

Bøjning af tillægsord

Ikke alle, men en stor del af alle danske tillægsord kan bøjes i tre grader, som angivet herover.

Ligeledes er det muligt at bøje tillægsord i grammatisk tal (ental/flertal), bestemthed (bestemt/ubestemt) samt grammatisk køn (fælleskøn/intetkøn).

Her er det dog vigtigt, at man er opmærksom på, at det i 2. grad ofte ender på -e. Derfor er det ikke altid, at det er muligt at se forskel på 2. grad ental og 2. grad flertal.

Der er dog undtagelser for reglen, hvilket eksempelvis gør sig gældende ved små/lille. Her vil det nemlig hedde ‘Den lille bil’ og ‘De små biler’, da man ikke kan sige ‘De lille biler’.

Tillægsord i 1. grad er også mulige at bøje i intetkøn afhængigt af det navneord, det bliver brugt til at beskrive. Et eksempel på dette kunne være ‘En stor hund’ og ‘Et stort hus’.

LÆS OGSÅ:  Hvad er Halloween?

Vær desuden opmærksom på, at mens 2. grad ofte bliver brugt til at betegne en forstærkning af betydningen af positiv, kan det dog også anvendes på svækkende vis. Et godt eksempel på dette vil være, at en ‘større by’ bliver betragtet som en mindre by end en ‘stor by’.

Ydermere kan det også bruges som eksempel, at en ‘yngre person’ faktisk kan være ældre end en anden person, som bliver beskrevet som værende en ‘ung person’.

Anden grad kan i det danske sprog også benyttes dobbelt sammen med konjunktionen ‘og’ til at angive en fortsat forstærkning. Det kan eksempelvis være som her: ‘Han kørte hurtigere og hurtigere’. Det betyder, at manden i denne sætning accelererede og satte farten op

Orddannelse

Det er muligt at aflede tillægsord fra andre ordklasser på dansk. Det kan bl.a. ske ved at tilføjet efterleddet (-sk), hvilket fx kan lade sig gøre med navneordet ‘magi’. Det kan man nemlig aflede til tillægsordet magisk.

Det er dog ikke kun i forhold til navneord, at dette gør sig gældende. Det er også gældende ved et egenavn som ‘Grønland’, hvilket kan afledes til tillægsordet grønlandsk. Andre efterled, der også kan dane tillægsord er -isk, -ig, -lig, -agtig og -mæssig.

Et tillægsord kan også dannes som et autonym, hvilket er et ord, der betyder det modsatte af et andet ord. Det kan gøre ved brug af forskellige forled, men det er som regel -u.

Nye tillægsord kan desuden også dannes ved et forstærkende forled. Det findes der flere eksempler på, men det gør sig bl.a. gældende for hunde-, som kan bruges ved hundesulten. Det er også gældende for røv-, der kan bruges ved fx røvkedelig.

LÆS OGSÅ:  Hvad koster det at aflive en kat?

Sådan kan tillægsord bruges

Et tillægsord kan – overordnet set – indtage én af tre forskellige pladser i en sætning. Det kan enten indtage pladsen som attribut, som prædikat eller som adverbium.

Tillægsord som attribut

Når et tillægsord bliver brugt som attribut, bliver det direkte brugt til at nuancere et navneord. Man kan blandt andet bruge det på følgende vis: ‘en hurtig bil’ eller ‘nogle hurtige biler’.

Tillægsord som prædikat

Når et tillægsord bliver brugt som et prædikat, sker det ved hjælp af et udsagnsord. Det vil sige, at tillægsordet her bliver brugt til enten at nuancere et subjekt for et verbum (kaldes for et subjektsprædikat) eller et objekt for et verbum (kaldes for et objektsprædikat).

På denne måde kan et tillægsord bruges i mange forskellige sætninger. Det kan blandt andet bruges i denne forbindelse: ‘bilen er hurtig’ eller ‘kvinden maler bilen grøn’.

Tillægsord som adverbium

Det er nemt at forveksle adverbier, der er afledt af adjektiver med adjektiver, der står i ental intetkøn. Her følger et eksempel på, hvordan det kan se ud, når adjektiv og det afledte adverbium er ens, eftersom der er brugt et substantiv, der er intetkøn: ‘flyet flyver hurtigt’ og ‘et hurtigt fly’.

I den første af de to sætninger, er ordet ‘hurtigt’ brugt som et adverbium, da det bruges til at beskrive verbet ‘at flyve’. I den anden sætning bliver det samme ord brugt som tillægsord, da det beskriver substantivet ‘fly’, mens det samtidig er bøjet i intetkøn, da substantivet er intetkøn.

Hvad sætter man foran tillægsord?

På dansk bliver tillægsordet typisk placeret foran det, som det bliver brugt til at beskrive. Det kan være enten et navneord, et pronomen eller et egenavn.

LÆS OGSÅ:  Hvad betyder etisk?

Såfremt man har et ønske om, at navneordet skal stå i bestemt form, sætter man enten ‘det’, ‘den’ eller ‘de’ foran. Det kan fx være ‘den lille bil’. Du kan også sætte tillægsordet efter, hvad det bruges til at beskrive, som fx her: ‘bilen er lille’. Det kan også sættes efter verbet, som beskrives, som det er tilfældet her: ‘bilen kører godt’.

Det er placeringen af tillægsordet i sætningen, der er afgørende for, hvilket ord, det beskriver. Det er vigtigt, at du altid sørger for at tilpasse endelsen på tillægsordet i forhold til køn, tal og bestemthed på det ord, der bliver beskrevet.

Ved fælleskøn får tillægsord ingen endelse. Ved intetkøn kommer der et ‘T’ på endelsen, hvilket også er tilfældet, når adjektivet fungerer som et adverbium. Ved flertal kommer der et ‘E’ på endelsen af tillægsordet, hvilket også gør sig gældende, når det bliver brugt i bestemt form.

Hvor mange tillægsord findes der på dansk?

Der findes rigtig mange tillægsord på dansk. Nogen af dem benyttes dog mere end andre. Søger du inspiration til nye tillægsord, som du kan udvide dit ordforråd med, findes der mange lister på nettet med flere hundrede tillægsord.

Der findes ikke nogen officiel opgørelse over, hvor mange tillægsord, der findes i det danske sprog. Der bør dog ingen tvivl herske om, at der findes rigtig mange. Derfor vil du altid kunne finde et tillægsord, der egner sig perfekt til, hvad du vil bruge det til.