Hvad er verdens mest befolkede land?

I dag findes der en række lande, der har så stor en befolkning, at de udgør en markant af den samlede befolkning på jorden. I mange år har det samlede befolkningstal været stigende, hvilket har medført, at der pr. marts 2023 er mere end 8 milliarder mennesker på jorden.

Ifølge FN er der dog ingen udsigt til, at det kommer til at stoppe i den nærmeste fremtid. Derimod lyder det, at det først forventes at toppe i 2080’erne, hvor der vil være omtrent 10,4 milliarder mennesker på jorden.

Den store stigning i det samlede befolkningstal, er i høj grad udgjort af en række lande, der kan bryste sig af at være meget folkerige. Faktisk udgør de fem nationer med højeste befolkningstal omtrent 45% af den samlede befolkning på hele jorden.

Hvis du længe har været nysgerrig efter at vide mere om, hvilket land i verden, der har den største befolkning, så skal du læse med i denne artikel. Her får du nemlig mulighed for at blive klogere på, hvilke lande i verden, der er de mest befolkede.

Hvilket land har flest indbyggere?

Som der også er givet udtryk for herover, så er der en række lande i verden, der er meget folkerige, og et af dem er Kina. Faktisk er det, det mest befolkede land i hele verden, da de har en befolkning, der lyder på intet mindre end 1.411.750.000 indbyggere.

LÆS OGSÅ:  Hvad koster knallertkørekort?

Her er der tilmed tale om et befolkningstal, der kun omfatter det kinesiske fastland. Det betyder, at deres administrative regioner Hong Kong og Macau, hvoraf førstnævnte vendte tilbage til kinesisk suverænitet i 1997 og sidstnævnte i 1999, ikke er talt med.

Hvad der også er værd at nævne er, at det store befolkningstal medfører, at den kinesiske befolkning udgør hele 17,6% af den samlede befolkning på jorden. Derfor er der kun ét andet land, der når Kina til sokkeholderne, når det kommer til befolkningstallet, hvilket er Indien.

Det enorme befolkningstal gør, at Kina i dag har en befolkning, der er hele 237 gange større end den danske, der lyder på 5.932.654.

Har forsøgt at forhindre befolkningstallet i at stige

I Kina har man faktisk gjort en indsats for at forsøge at begrænse den store stigning i befolkningstallet. Bl.a. førte det til, at Kommunistpartiet indførte den såkaldte etbarnspolitik, som var en meget omstridt politik, der var gældende fra 1980 frem til 2016.

Efter denne politik blev indført, var det ikke tilladt for kinesiske par at få mere end ét barn.

Formålet med loven var, at de ville forhindre, at befolkningstallet blev ved med at stige. Da loven blev indført, så man det som en trussel for landets økonomiske udvikling, hvis befolkningstallet fik lov til at blive ved med at stige.

Derudover har Kommunistparti også udtalt, at loven blev indført, da det var nødvendigt, for at kunne mætte alle i landet. Fra 2016 blev loven ændret, så de blev lovligt for en familie at få to børn. Der bliver dog arbejdet på at gøre det lovligt for hver familie at få op til tre børn.

LÆS OGSÅ:  Hvad betyder POV?

Årsagen til, at de har ændret mening er, at der er udsigt til, at der hele tiden kommer flere ældre og færre unge kinesere. Til trods for, at det nu er tilladt at få op til to børn pr. familie, er der alligevel meget, der tyder på, at Indien snart bliver det mest befolkede land i verden.

Indien haler ind på Kina

Det er ikke kun Kina, der kan bryste sig af at være en enorm nation. Det samme er gældende for Indien, og med den vækst, som de to lande har i forhold til deres befolkningstal, estimeres det, at Indien inden længe kommer til at overhale Kina som det mest befolke land i verden.

I skrivende stund har de en befolkning på 1.388.163.000, hvorfor de allerede er meget tæt på Kina. Hertil er det værd at påpege, at de i 2021 havde en befolkningsvækst på 0,8 procent, mens Kinas lød på blot 0,1 procent, hvilket er en markant forskel, da deres befolkningstal er enormt høje.

Faktisk er det blevet estimeret i en rapport fra FN, at Indien kommer til at overhale Kina som det mest befolkede land i verden allerede i løbet af 2023.

På nuværende tidspunkt udgør Indiens befolkning omtrent 17,3 procent af den samlede befolk i verden. På dette punkt er de derfor også meget tæt på Kinas niveau. Til sammenligning står USA, som er det nr. 3 på listen over de mest befolkede lande, for kun 4,17 procent af den samlede befolkning.

Top 10 over mest befolkede lande i verden

Du ved nu, at Kina og Indien er de to mest befolkede lande i verden. Du ved også, at der ikke er andre lande, der er tilnærmelsesvis på samme niveau, som de to nationer, når det kommer til befolkningstal. Og herunder kan du se en liste over de mest befolkede lande i verden.

  1. Kina: 1.411.750.000 indbyggere (17,6% af verdens befolkning)
  2. Indien: 1.388.163.000 indbyggere (17,3% af verdens befolkning)
  3. USA: 334.469.743 indbyggere (4,17% af verdens befolkning)
  4. Indonesien: 275.773.800 indbyggere (3,44% af verdens befolkning)
  5. Pakistan: 235.825.000 indbyggere (2,94% af verdens befolkning)
  6. Nigeria: 218.541.000 indbyggere (2,73% af verdens befolkning)
  7. Brasilien. 215.871.402 indbyggere (2,69% af verdens befolkning)
  8. Bangladesh: 169.828.911 indbyggere (2,12% af verdens befolkning)
  9. Rusland: 146.424.729 indbyggere (1,83% af verdens befolkning)
  10. Mexico: 128.665.641 (1,60% af verdens befolkning)
LÆS OGSÅ:  Hvad er Halloween?

Større areal betyder ikke altid større befolkning

Ganske vist er både Kina og Indien store lande, da de har et samlet areal, der lyder på hhv. 9.596.961 kvadratkilometer og 3.287.263 kvadratkilometer. Til trods for, at de er de to mest befolkede lande i verden, betyder det dog ikke, at de også er de største lande i verden.

Af denne grund er det vigtigt at slå fast, at et større areal derfor ikke altid er ensbetydende med, at landet også har en større befolkning. Det er Rusland, som er verdens største land, et godt eksempel på. De har i alt 147.182.123 indbyggere, men råder over at areal, der er større end både Kina og Indien tilsammen.