Hvidstengruppen var en dansk modstandsgruppe, der i dag er en af de mest kendte af slagsen. Gruppen var aktiv under Danmarks besættelse fra marts 1943 til marts 1944. Deres arbejde og relationer var centreret omkring Hvidsten Kro, der ligger mellem Mariager og Randers.
Det er selvfølgelig relationen til Hvidsten Kro, der har medført, at gruppen har fået dette navn. Gruppen er især kendt for at have modtaget britiske våben og danske agenter i britisk tjeneste, der blev nedkastet med faldskærm.
I april og maj 1943 stod gruppen bag aktiviteter, der udgjort et væsentligt bidrag til den skærpelse af den danske modstandskamp, der fandt sted sommeren samme år. Året efter blev en stor del af gruppen anholdt af Gestapo, som var det et tysk hemmeligt statspoliti under 2. verdenskrig.
Sådan blev Hvidstengruppen afsløret
I april 1943 modtog Hvidstengruppen en række britiske faldskærmsagenter. To af disse blev anholdt af Gestapo den 13. december 1943 i Bruuns Gade i Aarhus. De endte med at røbe deres kontakter til Hvidstengruppen, efter at være blevet tortureret af Gestapo.
Det faktum, at de to agenter endte med at røbe deres kontakter til den danske modstandsgruppe, gjorde det muligt for tyskerne at optrevle en del af deres netværk i Jylland.
Det resulterede i, at Gestapo den 11. marts i 1944 dukkede op hos familien Fiil på Hvidsten Kro. I denne forbindelse anholdte de både Anton M. Fiil, Niels Fiil, Gerda Fiil, Kirstine Fiil samt Kirstines mand Peder.
Ved samme lejlighed blev der også foretaget en anholdelse af Anders Steensgaard, Albert Iversen og Johan Kjær. Andreas Stenz nåede at flygte, og fik via telefon advaret både Niels Kjær og Søren Kristensen. Jens Stenz, der var lillebror til Andreas, nåede ikke væk, og blev derfor anholdt.
Blev kørt til Gestapos hovedkontor
De 12 medlemmer af den danske modstandsgruppe, der var blevet anholdt, blev derefter kørt til Gestapos hovedkontor, der var blevet etableret på Aarhus Universitet. Her blev de først afhørt, hvorefter de blev placeret i Aarhus Arrest.
Under deres ophold i arresten, skrev familien Fiil flere breve, der blev sendt hjem til Gudrun Fiil på kroen. Disse breve var dog underlagt censur, hvorfor de ikke blev sendt videre, før Gestapo havde haft mulighed for at se nærmere på dem.
Få dage efter, den 17. marts, foretog Gestapo flere anholdelse, da det lykkedes dem at få fat i både Søren Kristensen, Niels Kjær og Henning Andersen, der alle tre blev anholdt i Hvidsten.
Derudover hentede de også møllerens bror, Barner Andersen, der blev fundet i Hald, mens Gestapo også sendte folk til Randers, hvor de fik til opgave at anholde Knud Kristensen. De fem medlemmer af Hvidstengruppen blev herefter også indsat i Aarhus Arrest.
Den 31. marts 1944 besluttede Gestapo at opdele Hvidstengruppen. Det betød, at alle mænd blev kørt til Horserødlejren på Sjælland. De to kvinder, Gerda og Kirstine Fiil, blev derimod i Aarhus. Først i slutningen af maj blev de flyttet, hvor de blev overført til Vestre Fængsel i København.
Flere medlemmer blev dømt til døden
En mislykket aktion, der var anført af en anden modstandsgruppe ved navn Holger Danske, og som Bent Fauerschou-Hviid, der bedre er kendt som ‘Flammen’, var involveret i, fik i april 1944 tyskerne til at skærpe linjen overfor de danske modstandsfolk.
Konkret var der tale om et attentatforsøg på Werner Best, som gik galt, hvilket fik konsekvenser for flere modstandsfolk. Blandt andet medførte det, at modstandsmanden Karl Erik Abel, der var befandt i Horserødlejren, blev ført til Ryvangen i Hellerup, hvor han den 1. maj 1944 blev skudt.
Derudover resulterede det mislykkede attentatforsøg også i, at der blev truffet en beslutning om, at der skulle indføres både pakke-, breve- og besøgsforbud i Horserød. For Hvidstengruppen fik det også betydning, da den skærpede linje førte til, at de fik hårdere straffe.
Blev stillet for tysk krigsret
Hvidstengruppens mandlige medlemmer blev den 23. maj 1944 overført fra Horserød til Vestre Fængsel. Derefter blev de den 26. juni samme år stillet for en tysk krigsret i Dagmarhus, men først dagen efter modtog de dommene.
Den 27. juni 1944 blev Anton M. Fiil, Niels Fiil, Peder Sørensen, Johan Kjær, Niels Nielsen, Søren Kristensen, Henning Andersen og Albert Iversen idømt dødsstraf. Kirstine Fiil blev også idømt dødsstraf, men det blev ændret til tugthus på livstid, hvilket Jens Stenz og Barner Andersen også blev idømt.
Helt så hårde domme blev der dog ikke uddelt til Anders Steensgaard og Knud Kristensen, som blev idømt fire års tugthus, mens Gerda Fiil blev idømt to års tugthus. Den 28. juni fik Gudrun til at besøge Kirstine, Gerda, Anton, Niels og Peder, hvor de tilbragte et par timer sammen.
Men allerede ved midnat den 29. juni blev de otte mænd, der var blevet dømt til døden, samlet i et rum. Her fik de at vide, at de ville blive henrettet kl. 04 samme morgen. Få timer efter blev de derfor kørt til Ryvangen, hvor de alle blev henrettet ved skydning.
Flere medlemmer blev fængslet i Tyskland
Kirstine og Gerda Giil blev den 15. juli 1944 sendt til den tyske by Bützow, hvor resten af gruppens medlemmer også blev ført til. Her blev både Kirstine og Gerda indsat i et tysk kvindefængsel.
Gerda sad dog ikke i det tyske fængsel i længe, da hun den 2. august samme år blev sendt retur til Vestre Fængsel, hvorfra hun endte med at blive løsladt. Anderledes gik det dog til fra Kirstine, som blev i Tyskland.
Kirstine Giil blev i Bützow til en start, men hun nåede også at sidde fængslet i både Cottbus og senere Waldheim. Den 10. april 1945 blev hun hentet af de hvide busser, der nåede den danske grænse den 15. april, hvor hun blev hentet af Gudrun og Gerda.
Efter at have siddet fængslet i forskellige fængsler i Tyskland, var alle de tilbageværende medlemmer af Hvidstengruppen retur i Danmark i slutningen af april 1945.
En række af gruppens medlemmer slap fri
En række af Hvidstensgruppens medlemmer slap fri, hvorfor det ikke var alle medlemmer, der blev henrettet. Nedenstående medlemmer af gruppen slap fri og overlevede derfor krigen.
- Gudrun Fiil (1890-1972): Gudrun ejede og drev Hvidsten Kro frem til sin død. Kroen findes der stadig i dag, hvor der også er åbnet et mindre museum.
- Kirstine Fiil Møller (1918-1983): Hun arbejdede i perioder på Hvidsten Kro, men flyttede mest rundt med sin mand, officer Olaf Møller. Senest boede hun i Holstebro, hvor han var oberst og regimentschef for Jyske Dragonregiment.
- Gerda Fiil Jessen (1927-1994): I en længere periode arbejdede hun også på kroen i Hvidsten, men i 1976 købte hun sammen med sin mand restauranten ‘Marie Grubbe’ på Tjele Gods. Senere vendte hun dog tilbage til Hvidsten.
- Andreas Stenz (1911-2000): Var den eneste, der flygtede den morgen, hvor Gestapo kom til Hvidsten. Han flygtede til Sverige, hvor han blev resten af krigen. Da han kom hjem, solgte han nogle år senere sin gård og flyttede væk fra området.
- Svend Andersen (1920-2017): Blev heller ikke anholdt, men flygtede til Sverige. Han gjorde karriere i Forsvaret, hvor han bl.a. blev officer i Holstebro. I en årrække boede han i Spanien, men op til sin død boede han i Knebel på Mols.
- Jens Stenz (1922-2009): Efter tugthusperioden vendte han retur til sin gård i Kondrup, hvor han fortsatte sit arbejde. Senere fik han arbejde i Toldvæsenet og levede store dele af sit liv i København
- Knud Christensen (1916-1987): Blev også løsladt efter en periode i tugthus i Tyskland, hvorefter han vendte hjem til Randers, hvor han fortsatte sin tilværelse som købmand.
- Barner Andersen (1922-1985): Også Barner Andersen vendt hjem til Danmark, hvor han bosatte sig i Randers. Her fik han arbejde som bybuschauffør.
- Anders Venning Steensgaard (1892-1974): Efter tiden det tyske tugthus, vendte han hjem til Råsted, hvor han kom fra. Her valgte han at fortsætte med sit arbejde som vognmand, som han havde inden tugthusperioden.