Rigtig mange har et ønske om at vide, hvad deres blodtype er. Er du en af dem, der gerne vil vide dette, og gerne vil vide, hvor du finder din blodtype? I så fald kan du glæde dig over, at det faktisk ikke er specielt vanskeligt.
Er du bosiddende i Danmark, har du nemlig altid adgang til information om din blodtype, såfremt du på et tidspunkt har fået taget en blodprøve. Det kan du eksempelvis have få taget i forbindelse med et hospitals- eller lægebesøg.
Hvis du før har fået taget en blodprøve i Danmark, kan du finde din blodtype i din journal. Den kan du til hver en tid logge ind og læse i på Sundhed.dk. Derfor er det ganske let at finde ud af, hvilken blodtype du har, hvis blot du tidligere har fået taget en blodprøve.
Hvor ser jeg min blodtype?
Som angivet herover, er det muligt at finde din blodtype, ved at kigge i din journal. Det kan du både nemt og hurtigt gøre, da det blot kræver, at du logger ind på Sundhed.dk med dit NemID. Her kan du tilgå din journal, hvori din blodtype vil være opgivet.
Hvis du oplever problemer med at logge ind, eller af anden årsag ikke ønsker at benytte denne mulighed, er der også andre løsninger. Herunder finder de muligheder, du har at vælge mellem i denne sammenhæng.
- Sundhed.dk: Det er lettest at finde din blodtype, ved at logge ind på Sundhed.dk. Her vil den fremgå, hvis du på et tidspunkt har fået taget en blodprøve på hospitalet eller hos din læge. Det er noget, som de fleste har fået taget på et tidspunkt i deres liv.
- Bloddonor.dk: Er du eller har du været bloddonor, er det også muligt at bruge deres platform til at finde din blodtype. Det fungerer stort set ligesom ovenstående mulighed, da du blot logger ind og finder din journal på deres hjemmeside.
- Tag en blodtypetest: Den sidste mulighed er at anskaffe sig en blodtypetest. De er helt almindelige, og kan derfor købes mange steder i Danmark. Denne type test er meget populære blandt danskere, der ønsker at få kendskab til deres blodtype.
Som det ses herover, er der flere muligheder for at finde ud af, hvilken blodtype, man har. Fælles for alle tre er, at de er nemme at have med at gøre. Derfor skal du ikke være bekymret for, hvorvidt det er vanskeligt at finde ud af, hvilken blodtype, du har.
Hvilken blodtype er den mest almindelige?
Der findes mange forskellige blodtyper, hvorfor ikke alle har den samme blodtype. Når det er sagt, skal der dog ingen tvivl herske om, at der er blodtyper, der er mere almindelige end andre.
I Danmark er de to mest udbredte blodtyper hhv. A og 0. Faktisk har hele 85% af den danske befolkning enten blodtype A eller blodtype 0. Derfor er det kun en meget lille del af den danske befolkning, der har de øvrige blodtyper.
På trods af, at det lyder besynderligt, er det dog ikke alle, der har blodtype A, der har samme blodtype. De er nemlig også opdelt i Rhesus positiv og Rhesus negativ. Ud af de 85% danskere, der har blodtype A eller blodtype 0, er hele 72% Rhesus positiv.
I og med, at der er blodtyper, der ses hyppigere end andre, findes der selvfølgelig også sjældne blodtyper. I Danmark er det blodtypen AB, der er den mest sjældne, da kun 5% af den danske befolkning har blodtypen. Størstedelen af dem, der har blodtype AB, er Rhesus positiv.
Fordelingen af blodtyper i Danmark
Der findes en lang række forskellige blodtyper, så selvom hele 85% af den danske befolkning har enten blodtype A eller blodtype 0, er der også andre blodtyper blandt danskerne. Derudover er der – som sagt – også forskel på, om de er Rhesus negativ eller Rhesus positiv.
Du kan på listen herunder se, hvordan blodtyperne fordeler sig i den danske befolkning:
- A (Rhesus positiv): 37 %
- 0 (Rhesus positiv): 35 %
- B (Rhesus positiv): 8 %
- A (Rhesus negativ): 7 %
- 0 (Rhesus negativ): 6 %
- AB (Rhesus positiv): 4 %
- B (Rhesus negativ): 2 %
- AB (Rhesus negativ): 1 %
Da langt de fleste danskere har enten blodtype A Rhesus positiv eller blodtype 0 Rhesus positiv, er der også en god chance for, at du har denne blodtype. Det er dog ikke sikkert, og derfor er det en god idé at tjekke, hvad der står i din journal.
Blodtyper: Hvad betyder det?
Blodtyperne A, B, AB og 0 er en del af det vigtigste blodtypesystem. Her bliver blodtypen bestemt af sukkermolekyler, som findes i overfladen af røde blodlegemer. Disse sukkermolekyler er at finde i overfladen af alle former for celler i kroppen: blodceller, karvægge og organer.
Noget der er helt enestående for AB0-blodtyperne er, at alle sunde og raske menensker har antistoffer mod de A og B-blodtyper, som de ikke selv har:
- Hvis du er blodtype A, har du type A-sukker, hvilket vil sige, at du danner antistof mod blodtype B (anti-B)
- Hvis du er blodtype B, har du type B-sukker, hvilket vil sige, at du danner antistof mod blodtype A (anti-A)
- Hvis du er blodtype A, har du hverken A- eller B-sukkere, hvorfor du danner antistoffer mod både blodtype A og blodtype B (anti-A og anti-B)
- Hvis du er blodtype AB, har du både A- og B-sukkere, hvorfor du ikke danner antistoffer mod hverken blodtype A og blodtype B.
Blodtypen er noget, man arver fra sine forældre. Derfor har man bestemte sukkermolekyler i overfladen af de røde blodlegemer allerede som små fostre. Derfor har han man også på dette tidspunkt en bestemt blodtype.
A- og B-sukkermolekyler er dog ikke blot at finde på vores celler. De kan også findes på overfladen af de bakterier, der findes overalt i omverdenen. Desuden findes de også på de bakterier, der befinder sig i vores tarm.
Derfor udsættes vi for disse sukkere lige fra fødslen og danner antistoffer mod dem efter kun få måneders levetid. Det er immunforsvaret, der har til opgave at bekæmpe alt, hvad der er fremmed for kroppen. Disse antistoffer er med til at gøre AB0 til det absolut vigtigste blodtype- og vævstypesystem for os mennesker.
Rhesus positiv og negativ: Hvad betyder det?
Rhesus-blodtypen er det næstvigtigste blodtypesystem. Derfor bestemmes det også altid hos patienter og bloddonorer, da det er noget, der har stor betydning. Denne blodtype bliver også afgjort af molekyle, der er at finde på overfladen af de røde blodlegemer.
Mennesker er opdelt i Rhesus positive og Rhesus negative, hvilket er afgjort af, om de på deres røde blodlegemer har et proteinmolekyle, der blot har navnet D:
- En person, der er Rhesus positiv har D-molekylet
- En person, der er Rhesus negativ har ikke D-molekylet
Er man Rhesus negativ, vil det sige, at man kun danner antistoffer mod D-blodtypen, såfremt man bliver udsat for røde blodlegemer med D-molekylet på celleoverfladen. Det kan forekomme af flere årsager, men sker dog som regel i forbindelse med enten transfusion eller graviditet.
D-proteinmolekylet er kun at finde på overfladen af de røde blodlegemer, og findes derfor ikke i miljøet.
Når man skal bestemme en blodtype, bliver der gjort brug af begge blodtypesystemer. Det vil sige, at der både gøres brug af AB0- og RhD-systemet, når du får bestemt din blodtype, efter at have fået udført en blodprøve e.l.
Er der særlige sygdomsrisici ved bestemt blodtyper?
Der er selvfølgelig forskel på blodtyperne, hvorfor der også er forskel på de sygdomsrisici og fordele, der er ved de forskellige blodtyper. Blandt andet gør nedenstående sig gældende:
- Personer, der er blodtype 0, har en større forekomst af en mavesårsbakterie, der hedder Helicobacter pylor
- Personer, der er blodtype A, B og AB, har en bedre evne til at standse blødninger, end personer, der er blodtype 0
- Personer, der er blodtype 0, får færre blodpropper, end personer, der er blodtype A, B eller AB
- Personer, der er blodtype 0, har større modstandskraft mod malariainfektion, mens personer, der er blodtype A, B eller AB, får en sværere form for malaria
Det er dog vigtigt at understrege, at der er tale om tendenser, hvorfor det ikke er noget, man kan bruge til at tilrettelægge en behandling ud fra.
Eksempelvis vil blodfortyndende medicin altid blive doseret individuelt, ligesom det altid vil blive fulgt op af gentagne målinger, hvorved behandlingen bliver tilpasset til den enkelte person. Dermed tages der højde for det i praksis.
Hvorfor findes der forskellige blodtyper?
Årsagen til, at der i dag findes flere forskellige blodtyper er, at i historiens løb er flere kraftige udvælgelsesprocesser, der har haft indflydelse på blodet. Det omfatter blandt andet malaria, pest, kopper, krig, ulykker og forplantningsevne.
De af de forskellige blodtyper, der gennem tiden har været bedst i stand til at overleve de forskellige evolutionsmæssige udfordringer, er dem, der i dag er de mest fremherskende.
Langt de fleste blodtypesystemer er at finde i hele verden, men der findes dog enkelte blodtypevarianter, som kun findes i afgrænsede geografiske områder. Det kan være steder, hvor geografien afskærer en befolkning fra samkvem med andre, hvilket medfører, at der er en stor grad af indgifte.
Selvom mange tror det modsatte, er det faktisk en fordel for menneskeheden, at mor og far har forskellige blodtyper. Dermed vil de få børn med forskellige blodtyper og egenskaber. Årsagen til, at det er bedst er, at det medfører, at der forhåbentligvis vil være nogen, der overlever, såfremt samfundet skulle blive ramt af fx en sygdomsepidemi.