I modsætning til, hvad mange tror, så findes der faktisk flere forskellige kortsæt. Det sæt kort, som de fleste betragter som et normalt sæt kort, kaldes for et fransk sæt. Det er det mest udbredte sæt kort i både Nordeuropa, Nordamerika, Afrika og Asien.
Et sådant kortsæt består af i alt 52 kort, der er blevet opdelt i fire kulører, der hver især består af 13 kort: spar, hjerter, klør og ruder.
Desuden er hver af de tre kort nummereret som enten es, 1-20, knægt (mange kalder det også en bonde), dame og konge. Typisk vil et fransk sæt også blive leveret med tre eller fire jokere, som man kan bruge til flere forskellige former for kortspil.
Der findes også andre kortsæt
Som nævnt herover, så er det franske kortsæt det mest udbredte i de meste af verden, hvilket også omfatter Danmark. Dog er det ikke det eneste sæt, der findes, da der også findes fire andre sæt, som er ganske udbredte:
- Det italienske sæt med 52 kort
- Det spanske sæt med 48 kort
- Det tyske sæt med 36 kort
- Det schweiziske sæt med 48 kort
Hvis man ser bort fra det franske, så er det, det spanske sæt, der er det mest udbredte sæt. Det skyldes, at det ikke blot bliver brugt i et stort omfang i Spanien, men også ganske mange steder i Latinamerika.
I Tyskland er det tyske sæt faktisk ikke specielt udbredt, selvom man skulle tro det. Derimod bliver det kun brugt i Sydtyskland. I de øvrige dele af landet, bliver de franske sæt brugt. I alle lande er det et fransk kortsæt, der bliver brugt til internationale kortspil som poker og bridge.
Kulørerne i de forskellige sæt, er ikke de samme. Derimod fordeler de sig således:
- Fransk: spar, klør, hjerter, ruder
- Schweizisk: agern, skjolde, blomster, klokker
- Spansk: sværd, køller, bægre, mønter
- Italiensk: sværd, stave, bægre, mønter
- Tysk: agern, blade, hjerter, klokker
Hvor stammer de fire kulører fra?
Det er ikke helt tilfældigt, at de fire kulører er endt, som de er. Tilbage i Middelalderen repræsenterede de fire kulører nemlig de fire stænder. Sværdet (spar) er for adelen, alterkalken (hjerter) er for gejstligheden, mønten (ruder) er for købmændene, mens hyrdestaven (klør) er for bønderne.
I dag er det ikke alle systemer, der har holdt lige godt fast i dette. F.eks. er det ikke noget, der er blevet holdt specielt fast i, når det kommer til det franske sæt. Til gengæld er der tale om et system, der er godt bevaret i både det italienske og spanske sæt, der også er de ældste.
Desuden er der også en myte om, at billedkortene viser personer, der blev betragtet som helte tilbage i Middelalderen, hvor kortspillet blev skabt. Blandt andet er der myter om, at det skulle være de følgende personer, der er på kortene:
Hjerter:
- Karl (Karl den Store),
- Judith (bibelsk heltinde)
- Lahire (følgesvend for Jeanne d’Arcs)
Spar:
- David (konge af Judæa),
- Athene (græsk gudinde)
- Holger Danske (en af Karls tolv riddere)
Ruder:
- Cæsar (Julius Cæsar),
- Rachel (bibelsk heltinde)
- Hektor (trojansk helt)
Klør:
- Alexander (Alexander den Store),
- Argine (anagram for regina)
- Lancelot (en af kong Arthurs riddere)
Hvor mange billedkort er der i et kortspil?
Når du køber et almindeligt sæt kort i Danmark, vil der være 52 kort med. I et sådant kortspil vil der derfor være 12 billedkort, hvis man ikke tæller jokerne med. Disse 12 billedkort fordeler sig på de fire kulører, hvilket betyder, at der er tre billedkort i hver kulør.
Hvert af de billedkort, der er ligeværdige, har den samme figur på kortet. Det vil sige, at det vil være den samme karakter, der er på både ruder, hjerter, spar og klør dame. Det eneste, der varierer, er kuløren, hvilket naturligvis tydeligt vil fremgå med både farve og ikon.
Hvornår er de første spillekort fra?
Man ved ikke konkret, hvor spillekortene stammer fra. En potentiel mulighed er, at det var kineserne, der lavede de første spillekort, efter at have opfundet papir. Der er dog ingen beviser for dette, og heller ikke, at de på et tidspunkt skulle være blevet bragt fra Asien til Europa.
Hvad man til gengæld ved er, at spillekort bestemt ikke er en ny opfindelse. Derimod har det været muligt at finde spillekort nævnt på skrift allerede i 1377. Om der er tale om en asiatisk eller en europæisk opfindelse, er der dog ingen sikkerhed for.
De første spillekort fra Italien var ikke opdelt på samme måde, som de almindelige kort er i dag. Derimod var de opdelt i hhv. sværd, bægre, mønter og køller, som der også er givet udtryk for herover.
Først i 1400-tallet blev der skabt nye spillekort i Frankrig, hvor det var de i dag kendte farver og symboler, der blev brugt. Før i tiden var spillekort noget, der var kostbart og håndmalet, hvorfor det kun var adelen, der havde råd til dem.
I takt med, at bogtrykkerkunsten fik sit gennembrud, blev det dog også muligt for andre at købe spillekort. Til sidst endte det med, at det blev hvermandseje, hvilket det naturligvis også må siges at være den dag i dag.
Hvor mange kort er der i UNO?
UNO er også en form for kortsæt, men det adskiller sig dog markant fra andre spillekort. Hertil er der tale om et spil, der også har sine egne regler. Når du køber et UNO, vil der være 108 kort med, som er blevet opdelt i fire farver: rød, gul, grøn og blå.
Hver af de fire farver har en række kort, der er nummereret fra 0-9, men også såkaldte actionkort, reversekort, skipskort og wildkort. Derudover er der også fire kort med i pakken, som byder på teksten ‘UNO’ samt fire joker-kort. Det bringer det samlede antal op på 108 kort.
Det betyder også, at det ikke er muligt at spille UNO med et normalt sæt kort. Når man skal spille, skal man starte med at blande sine kort, hvorefter de skal deles ud til hver spiller. Alle spillere skal have den samme mængde kort, når man begynder spillet.
For at starte spillet, skal der lægges et startkort, hvorefter alle spillere skal lægge kort på bunken, som matcher enten farve, tal eller symbol. Er der en spiller, der ikke har et passende kort, skal han eller hun tage et nyt kort fra bunken. Det handler om at komme af med alle sine kort.