På trods af, at det burde være ganske simpelt at finde ud af, hvor mange lande, der er i verden, er det ikke helt tilfældet. Der er nemlig ikke enighed om, hvor mange lande, der er.
Derfor kan der heller ikke gives et konkret svar på, hvor mange lande, der er i verden. Svaret kan lyde på alt fra 193 lande helt op til 246 lande. Det mest udbredte og accepterede svar er dog, at der ifølge FN er 206 stater og dermed lande i verden.
206 lande i verden ifølge FN
Som angivet herover, er der ikke enighed om, hvor mange lande, der er i verden. Det mest anerkendte svar kommer dog fra De Forenede Nationer, der fortæller, at der er 206 lande i verden.
Det er dog ikke alle lande, der er medlemmer af FN, da de ikke alle kan betragtes som værende fuldgyldige medlemmer. De 206 stater er opdelt i de tre følgende kategorier:
- 193 medlemsstater
- 2 har observatørstatus (Vatikanstaten og Palæstina)
- 11 er andre statslige dannelser
Derudover er der også forskel på, om de enkelte lande har en ubestridt suverænitet eller ej. Blandt medlemmerne af FN, er der 190 stater, der har en ubestridt suverænitet, mens der er 16, der har en bestridt suverænitet, hvoraf sekser medlemslande, et har observatørstatus og ni er andre stater.
Det er ikke let at lave en sådan liste over lande. Tværtimod er det noget, der kan vise sig at være en både svær og kontroversiel proces. Det er der flere årsager til, men det handler dog især om, at der ikke er nogen definition, der er bindende for alle medlemmer af verdenssamfundet af nationer, når det kommer til kriterierne for statsdannelse.
Netop derfor er der også flere liste over lande i verden, ligesom der er stor forskel på, hvad folk betragter som værende ‘den rigtige’ liste.
Kriterier for optagelse
Det har altid været vanskeligt at definere, hvornår et land faktisk er et land. Det er et fortsat den dag i dag, der er der forskellige syn på det. Med Montevideo-konventionen, der er en underskrevet traktat, er det dog blevet en kende lettere at definere, hvad et land egentlig er.
Konventionen definerer en stat som en folkeretlig person, hvis den ‘besidder følgende kvalifikationer: (a) en permanent befolkning, (b) et defineret område, (c) en regering, og (d) en kapacitet til at indgå forhold til andre starter’, hvis ikke det blev ‘opnået med magt, hvad end det består i brug af våben, i truende diplomatiske repræsentationer eller nogen anden effektiv tvangsmåde’.
Der er stor debat om, i hvilken grad anerkendelse bør indgå som et kriterie for statslighed. Den erklærende teori om statslighed hævder, at statsdannelse er rent objektivt, og anerkendelse af en stat af andre stater er irrelevant.
I den anden ende af spektret definerer den konstitutive teori om statslighed kun en stat som en person under international lov, hvis den anerkendes som suveræn af andre starter. I forbindelse med udarbejdelsen af listen over alle lande, er en af disse gældende for alle stater:
- Betragter sig selv som suveræne (gennem en uafhængighedserklæring eller lignende) og anses ofte som tilfredsstillende ift. den erklærende teori om statslighed
- Anerkendes som en suveræn stat af mindst et FN-medlemsland
I nogle tilfælde er der dog uenighed om fortolkningen af det første punkt, og om en stat opfylder det, er omstridt. Unikke politiske enheder, der ikke opfylder klassificeringen af en suveræn stat, betragtes som såkaldte proto-stater.
Antal lande i henhold til ISO 3166-1
Som angivet tidligere, er der flere måder at tælle og identificere lande på. De fleste tager udgangspunkt i FN’s liste, men det er dog ikke den eneste mulighed. Man kan også vælge at tage udgangspunkt i ISO 3166-1 i stedet for.
Her er der tale om en standard, der definerer koder for lande og selvstyrer, som for første gang blev udgivet tilbage i 1974. Blandt andet tæller ISO (International Organization for Standardization) lande såsom Grønland, Antarktis og Fransk Polynesien som værende selvstændige lande.
I henhold til ISO 3166-1 er der intet mindre end 249 lande i verden, men denne oversigt er der dog heller ikke enighed om. Eksempelvis bliver Kosovo ikke betragtet som sit eget land under ISO 3166-1.
Denne standard er bestående af de tre følgende sideopstillede inddelinger af landekoder:
- ISO 3166-1 alfa-2: To bogstaver
- ISO 3166-1 alfa-3: Tre bogstaver
- ISO 3166-1 numerisk: Tre cifre
Det er sjældent, at det sker, at et land eller et område får nye alfakoder, men det kan dog ske. Som regel er det noget, der forekommer, hvis navnet skifter. Desuden sker det også, at et nyt nummer bliver tildelt, hvilket typisk sker, hvis landets grænser ændres.
ISO 3166-1 er bestemt ikke den eneste standard for landekode. Blandt andet har både IOC (Den Internationale Olympiske Komité) og FIFA (Fédération Internationale de Football Association) deres egne lister, hvor de bruger bogstavskoder, der ofte svarer til ISO 3166-1 alfa-3-koderne.
Hvordan defineres et land?
Når man skal definere et land, er det typisk et afgrænset geografisk område, der enten udgør, eller har udgjort, en selvstændig politisk enhed. Faktum er dog, at det ikke er altid, at du kan sidestille et land med en stat.
Årsagen til, at land ikke altid er synonymt med stat er, at et land kan indgå i en større statsdannelse. Her kan man bruge både Grønland og Færøerne som et eksempel, da de sammen med Danmark faktisk indgår i den danske stat.
Ydermere er et land heller ikke altid synonymt med nation, eftersom indbyggerne i et land ikke nødvendigvis alle deler en fælles nationalitet.
Hvordan defineres en stat?
For at et land kan betragtes som en stat, er der fire punkter, der skal være opfyldt:
- Den har et territorium (kan godt være et delvist landbaseret territorium)
- Den har en fastboende befolkning
- Den har en anerkendt regering
- Regeringen kan have officielle forbindelser til andre stater
Ofte er der mange, der forveksler stat med nation. Der er nemlig mange, der tror, at det er det samme, hvilket ikke er tilfældet. En nation betegner nemlig en gruppe mennesker, som lever i det ovennævnte område, er staten den enhed, der udøver en magt, den har monopol på.
Hvis magtudøvelser udføres af andre end staten, vil de blive betragtet som forbrydelser. Det er kun en stat, der kan ekspropriere, arrestere, frihedsberøve eller henrette. Derudover bliver statens magtmonopol udøvet af både politi og militær.
Staten omfatter også de organisationer, der definerer og vedtager de regler, der bestemmer, hvornår en stat må anvende sin særlige magt og til hvad. Ligeledes omfatter en stat også de organisationer, der kan sætte reglerne ud af kraft, hvilket kan være i tilfælde af militær undtagelsestilstand.