Det er ikke muligt at give et konkret svar på, hvor meget koffein, der er i en kop kaffe. Det skyldes, at der både er forskel på, hvor stor koppen er, men også hvor koncentreret og hvor stærk kaffen er. Dog er det muligt at give et svar på, hvor meget koffein, der er i en normal kop kaffe.
Hvis du gerne vil vide mere om, hvor meget koffein, du indtager i løbet af en dag, er det som regel nødvendigt at vide, hvor stor mængden er i en kop kaffe. Det skyldes, at det ofte er via kaffe, at danskerne indtager koffein – og dette kan du finde svaret på i denne artikel.
Så meget koffein er der i en kop kaffe
Som angivet herover, er det ikke muligt at give et konkret svar på, hvor meget koffein, der er i en kop kaffe, da det er noget, der varierer en del. Derfor vil der være forskel på, hvor højt indholdet af koffein er, alt afhængigt af kaffetypen, koncentrationen samt størrelsen på koppen.
Her er det især størrelsen, der har noget at skulle have sagt, hvorfor du ikke kan forvente at få den samme mængde koffein i kroppen, hvis du drikker en espresso på 30 ml, som hvis du vælger at indtage en kop filterkaffe på 125 ml.
Drikker du en kop filterkaffe på 125 ml, kan du forvente at få cirka 85 mg koffein. Drikker du derimod en kop espresso, er det forventeligt, at du vil indtage væsentligt mindre koffein.
Er der meget koffein i kaffe?
Hvorvidt der er meget koffein i kaffe, er svært at svare på, da det afhænger af, hvad du holder det op imod. Hvis du sammenligner det med en energidrik, som er købt i Danmark, må den maksimalt indeholde 80 mg pr. 250 ml, hvilket er væsentligt mindre, end en kop kaffe.
Cola indeholder også koffein, så drikker du en Pepsi eller en Coca-Cola, vil det også føre til et indtag af koffein. Igen vil det dog give dig et markant mindre indtag af koffein, da cola i Danmark maksimalt må have et indhold på 15 mg koffein pr. dl.
Derfor skal du drikke store mængder cola eller energidrikke, hvis du vil matche det koffeinindhold, der er i kaffe. Det er dog ikke sundt at gøre, og derfor er det bestemt heller ikke noget, der kan anbefales at gøre. Har du brug for et skud koffein, vil det derfor være bedre at tage en kop kaffe.
Hvor meget koffein indeholder forskellig typer kaffe?
Er du vild med kaffe, er du næppe i tvivl om, at du kan vælge mellem mange forskellige slags kaffe. Af denne grund vil der også være forskel på, hvor højt indholdet af koffein er. Derfor bør du sætte dig ind i, hvor meget koffein, der er i din foretrukne type kaffe.
Herunder kan du få en idé om, hvor meget koffein, der er i de forskellige typer kaffe. Det giver dig dog kun en idé om det, hvorfor det ikke altid vil være retvisende.
- Normal kaffe: En normal kop kaffe indeholder ca. 40 mg kaffe pr. 100 gram
- Espresso: En kop espresso indeholder ca. 212 mg koffein pr. 100 gram
- Koffeinfri kaffe: En kop koffeinfri kaffe indeholder ca. 1 mg koffein pr. 100 gram
- Instant Coffee: En kop instant-kaffe indeholder ca. 25 mg koffein pr. 100 gram
Koffeinfri fra er ikke helt fri for koffein
Det er nærliggende at tro, at når du køber koffeinfri kaffe, så betyder det, at der intet indhold af koffein er i. Faktum er dog, at det ikke er tilfældet. Selvom der er gjort en del for at minimere indholdet, er der stadig en lille rest af koffein i produktet.
I de fleste tilfælde vil koffeinfri kaffe indeholde mellem tre og fire mg koffein pr. deciliter. Det vil sige, at det slet ikke er i nærheden af, hvad du finder i almindelig kaffe. Netop derfor er det et godt valg for dig, der f.eks. gerne vil have en kop kaffe om aftenen.
Hvis du er blandt de personer, der bliver meget påvirket af koffein, er det sjældent en god idé at indtage det tæt på sengetid. Det kan nemlig medføre, at du får svært ved at falde i søvn. Oplever du, at du ofte har svært ved at falde i søvn, kan det skyldes, at du indtager for meget koffein eller bliver meget påvirket af det.
Hvor meget koffein må man indtage dagligt?
Til trods for, at det kan lyde voldsomt, at indholdet af koffein er markant højere i kaffe, end det er i energidrik, er der ingen grund til at være bekymret. Det vil der i hvert fald ikke være, hvis blot du har et nogenlunde balanceret indtag kaffe til dagligt.
Drikker du mellem tre og fem kopper kaffe om dagen, vil det faktisk kunne gavne din krop på både kort og lang sigt. Blandt andet gør det, at du får lettere ved at koncentrere dig, men på den lange bane kan det også have ganske betydningsfuld indvirkning på din krop.
Kaffe har nemlig en række gode egenskaber, der er med til at gavne din krop. Blandt andet har forskning på området vist, at har man et regelmæssigt og moderat indtag af kaffe, kan det modvirke udviklingen af sygdomme som Parkinsons og Alzheimers.
Sundhedsstyrelsens anbefaling er dog, at man som voksen person maksimalt indtager, hvad der svarer til 400 mg koffein om dagen. Alt afhængigt af, hvor store kopper kaffe, man drikker, vil dette være svarende til et sted mellem tre og fem kop kaffe dagligt.
Der er adskillige positive effekter af koffein
Koffein er ikke farligt, hvis blot det bliver indtaget i en moderat mængde. Tværtimod kan det faktisk have en række positive effekter, såfremt du holder dit daglige indtag til 400 mg. Derfor skal du ikke frygte, at du er nødt til at give slip på din elskede kaffe.
Drikker du kaffe, og holder dit indtag af koffein til 400 mg om dagen, vil det blandt andet havde følgende positive effekter for dig.
- Det har en stimulerende effekt på din hjerne, der gør, at det virker opkvikkende, så du bliver mere opmærksom og fokuseret. Dette er den primære grund til, at mange indtager koffein.
- Det kan også påvirke dine præstationer i idræt på positiv vis, da det er med til at øge udholdenhed. Hertil gør koffein også, at man får en opfattelse af at være mindre udmattet.
- For rigtig mange giver koffein også en følelse af velvære og bidrager til bedre humør. Ikke nok med det, så kan det faktisk også påvirke søvnen.
I og med, at koffein kan bryste sig af at have en præstationsfremmende effekt, har det tidligere været angivet på dopinglisten i idrætsverdenen. Dette er der dog blevet lavet om på, da det siden 2004 har været fjernet fra denne liste.
Helt er opmærksomheden på koffein dog ikke forsvundet, da det stadig er med i et såkaldt monitoreringsprogram, hvilket betyder, at der ofte måles på atleternes indtag af koffein til internt brug. Det er individuelt, hvor meget man bliver påvirket af koffein.
Er der bivirkninger ved koffein?
Der er ikke blevet påvist skadelige langtidseffekter ved indtag af koffein. Dog er det vigtigt at slå fast, at hvis det bliver indtaget i en stor mængde, vil det i lighed med mange andre ting, formentlig også være skadeligt.
Skal det være direkte giftigt at drikke kaffe, kræver det, at du indtager det i meget store mængder på daglig basis. Hvis du indtager 5-10 gram, hvilket er svarende til mellem 5.000 og 10.000 mg, kan det være giftigt. Dette svarer til et sted mellem 50 og 100 kopper kaffe.
Hertil er der også en risiko for, at din søvn kan blive påvirket, hvis du indtager koffein. Det kan nemlig have indflydelse på både kvaliteten og mængden af din søvn. Om det er tilfældet for dig, er svært at sige, da det er individuelt fra person til person, hvordan det har indflydelse på søvnen.
Enkelte personer oplever også, at de ved indtag af en stor mængde koffein, kan blive ramt af en form for kortvarig uro og hyperaktivitet. Både effekten på din søvn samt uro og hyperaktivitet vil ophøre, når mængden af koffein i blodet falder.
Koffein har en halveringstid på omtrent fem timer. Det betyder, at det vil tage omtrent 5 timer, før halvdelen af den koffein, du har indtaget, er blevet nedbrudt i din krop.