Det er en god idé, at du løbende gennemgår de programmer, du har installeret på din Mac, så du kan slette dem, du ikke bruger. Hvis de ikke er i brug, optager de nemlig blot unødig plads på din harddisk, hvilket med tiden kan gøre din computer sløv.
Ikke alle ved dog, hvordan de skal bære sig ad med at slette disse programmer. Hvis du ikke ved dette, er du heldigvis havnet det rette sted. I denne artikel kan du nemlig finde en guide til, hvordan du kan slette programmer, du har installeret på din Mac.
Slet programmer via Launchpad
Når du skal slette programmer på din Mac, er der flere måder at gøre det på. Hvis du skal slette et program, som du har downloadet fra App Store, bør du bruge Launchpad til formålet. Det er nemlig den både letteste og hurtigste måde at slette programmerne på.
Vil du gerne vide, hvordan du kan afinstallere programmer på denne måde, så skal du blot følge de trin, du finder herunder:
- Til en start skal du åbne Launchpad, hvilket du kan gøre ved at trykke på dets symbol i Dock eller åbne det fra mappen Apps. Hvis du bruger en MacBook, vil du også kunne åbne Launchpad, hvis du kniber din tommelfinger og tre fingre sammen på pegefeltet.
- Kan du ikke se den app, du gerne vil slette inde i Launchpad, skal du indtaste dens navn i søgefeltet foroven. Har du mere end én side med apps, kan du skifte side ved at klikke de prikker, du finder nederst på skærmen. Du kan også blot stryge til højre eller venstre med to fingre på pegefeltet.
- Når du har fundet den app, du vil slette, skal du trykke og holde Alternativ-tasten (Option) nede. Du kan også blot klikke og holde musen nede på en app, indtil du kan se, at den begynder at ryste.
- Nu er det sidste skridt blot at trykke på knappen Slet ud for den app, som du ønsker at slette fra din Mac. Derefter skal du igen klikke på Slet for at bekræfte det. Når du har gjort dette, vil den pågældende app blive slettet med det samme.
Ikke alle apps kan slettes via Launchpad
Det er desuden vigtigt at nævne, at det ikke er alle apps, du vil kunne bruge Launchpad til at slette. Hvis det viser sig, at knappen ‘Slet’ ikke viser sig ved den app, du gerne vil have slettet, så kan du ikke slette den via Launchpad. Knappen er kun synlig ved apps downloadet fra App Store.
Du skal dog ikke tro, at det betyder, at du slet ikke kan slette en app, hvis den er blevet installeret udenom App Store. Det kan du naturligvis sagtens, men det kræver, at du i stedet sletter den ved hjælp af Finder. Det kan du læse om, hvordan du gør herunder.
Fjern programmer via Finder
Hvis du i stedet ønsker eller er nødt til at bruge Finder til at fjerne dine programmer, kan du glæde dig over, at det heldigvis ikke er synderligt vanskeligt for dig at gøre. Det kan du nemlig blot ved at følge de trin, der er beskrevet herunder:
- Skift til Finder, hvilket du gør ved at klikke på Finder-symbolet i Dock
- Klik dig herefter ind i den mappe, der hedder Apps, som du kan åbne ved at klikke på Apps i indholdsoversigten i dit Finder-vindue. Du kan også komme dertil vil at vælge Gå > Apps i menulinjen.
- Når du skal slette en app, kan du enten trække den over i papirkurven i Dock, klikke på den og vælge Arkiv > Flyt til papirkurv i menulinjen, eller klikke på den, og så trykke på Kommando-Slet på dit tastatur.
- Bliver du bedt om at angive et brugernavn og en adgangskode, er det et krav, at du bruger navn og adgangskode for en administratorkonto. I de fleste tilfælde er det dog blot det navn og den adgangskode, du normalt bruger til at logge på din Mac med.
- Hvis du vil slette din app helt, så skal du også slette den fra din papirkurv. Det kan du gøre, ved at vælge Finder > Tøm papirkurv. Når du gør det, så tømmer du hele din papirkurv, hvorfor det ikke kun er appen, der bliver slettet helt.
Husk at tømme papirkurven
Som nævnt herover, så er det ikke nok, at du blot sletter en app via Finder. Hvis du gør det, så vil den blot blive flyttet til papirkurven. Hvad det vil sige er, at den pågældende app endnu ikke er helt slettet, og at den derfor fortsat optager plads på din harddisk.
Hvis du vil være helt sikker på, at du slipper af med den app, du vil have slettet, skal du derfor huske også at slette den fra din papirkurv. Det kan du gøre ved at tømme hele papirkurven, eller ved at åbne den, højreklikke på programmet og vælge ‘Slet med det samme’.
Ikke alle apps kan slettes
Her er det også vigtigt at nævne, at det ikke er alle apps, der er mulige at slette. Hvis du oplever, at der er en app, du ikke kan slette, så vil det sandsynligvis skyldes, at den er krævet af din Mac. F.eks. er der flere apps, der er blevet automatisk installeret af macOS.
Disse apps optager ganske vist plads på din harddisk, men de er essentielle for en eller flere funktioner i styresystemet. Derfor er det ikke muligt at slette dem, uanset om du forsøger at slette dem via Launchpad eller via Finder.
God idé at slette apps jævnligt
Langt de fleste kan nikke genkendende til, at man nemt kan ende med at få installeret en lang række apps på sin Mac. Det kan f.eks. være, at man installerer en række spil, et program til at redigere billeder osv. Det er der intet problem ved, hvis blot man husker at slette dem igen.
Derfor anbefales det også, at du jævnligt tager et kig på de apps, der er installeret på din Mac. Derved vil du kunne få slettet dem, der ikke er i brug. Det er vigtigt, at du gør dette, da de kan optage plads på din harddisk, så kan være med til at gøre din Mac mere sløv.
I og med, at det ikke tager lang tid at støvsuge sine apps, er der ikke nogen grund til at undlade at gøre det. Det er især tilfældet, hvis blot du sørger for at gøre det jævnligt. Gør du det, vil der nemlig ikke være specielt mange apps, der skal slettes fra gang til gang.