Har du gjort dig tanker om, hvorvidt et job som efterforsker kunne være noget for dig? I så fald er du landet det rette sted. I denne artikel kan du nemlig læse mere om, hvordan du bliver efterforsker, og hvad jobbet egentlig indebærer.
Hvis du mener, at et job, der overordnet set handler om at efterforske og opklare kriminalsager, vil være noget for dig, så er det bestemt værd at gøre karriere som efterforsker. Du bør dog være opmærksom på, at det ikke er sikkert, at vejen derhen er nem.
Hvad laver en efterforsker?
Der bør ikke herske tvivl om, at jobbet som efterforsker spænder meget bredt. Du kan derfor komme ud for, at din arbejdsdag vil byde på mange forskellige arbejdsopgaver, da du i de fleste tilfælde vil skulle varetage arbejdet med tunge og komplicere kriminalsager.
Når du arbejder som efterforsker, vil du typisk være specialiseret inden for et eller flere områder, da du ellers vil skulle arbejde med sager inden for et bredt spektrum af områder. Det omfatter blandt andet:
- Drab
- Voldssager
- Terror
- Voldtægt
- Sædelighed
- Røveri
- Brandstiftelse
Hvis du har et ønske om at blive efterforsket, gør du derfor klogt i at finde ud af, hvilken type kriminalitet, du ønsker at arbejde med. Typisk vil man specialisere sig inden for et af de følgende områder:
- Økonomisk kriminalitet
- IT-kriminalitet
- Personfarlig kriminalitet
- Organiseret kriminalitet
- Almen efterforskning
I jobbet som efterforsker, er det ikke altid, at du vil være iført uniform, som det er tilfældet, hvis du arbejder som almindelig politibetjent. Derimod er det meget normalt, at du arbejder i civilt tøj, da en stor del af dit arbejde kommer til at foregår ved computeren i et kontormiljø.
Dog bør du ikke tro, at du kommer til at bruge hele dit arbejdsliv foran en computer. Du vil nemlig også skulle deltage i blandt andet afhøringer, ransagninger, eftersættelser og andet, hvorfor der bestemt også er aspekter af jobbet, der er mere actionprægede.
Som efterforsker vil det som regel også være dig, der skal stå for at fremlægge bevismateriale i forbindelse med de efterfølgende retssager, som skal føres mod gerningsmanden eller -mændene.
Sådan bliver man efterforsker
For at få job som efterforsker, skal du være ansat ved politiet. Det betyder, at det er nødvendigt at have uddannelse som politibetjent, inden du kan få et job som efterforsker. For at kunne blive uddannet som betjent, er det et krav, at du er 21 år og ustraffet.
Hertil er der også en række prøver, der skal gennemføres, inden du kan blive optaget på uddannelsen som politibetjent. At blive uddannet som betjent hos det danske politi, har en varighed på omtrent fire år, hvilket også omfatter praktik.
Efter endt uddannelse, er man garanteret at få ansættelse i en af landets politikredse. Her vil man som regel starte med at udføre patruljetjeneste i beredskabet. Dette job har de fleste i en række år, mens de tilegner sig mere erfaring med politiarbejde.
Du skal selv søge ind i en efterforskningsafdeling
Når du har fået mere erfaring, er det muligt for dig at søge andre stillinger inden for politiet. Blandt andet kan du vælge at søge job i en specialafdeling. Ønsker du at få arbejde som efterforsker, skal du søge et ledigt job i en efterforskningsafdeling.
Det er naturligvis op til dig selv at vurdere, om du ønsker at blive i den politikreds, du arbejder i, eller om du er åben for at flytte til en anden politikreds. Vil du have de bedste forudsætninger for at få et job, hjælper det selvfølgelig, at du er åben for at flytte.
Hvis du formår at sikre dig et job i en efterforskningsafdeling inden for politiet, vil du dermed kunne kalde dig for efterforsker.
Er der yderligere karrieremuligheder som efterforsker?
Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at du naturligvis ikke skal føle, at du er forpligtet til at søge videre, hvis du bliver glad for jobbet som efterforsker. Det er der mange, der bliver, og derfor holder de også fast i deres job i mange år.
Ønsker du at fortsætte din karriere, vil det f.eks. være muligt på sigt at blive leder af en efterforskningsafdeling. Ønsker du at prøve kræfter med arbejdet som agent, kan dette også lade sig gøre, men det kræver, at du er villig til at søge over i efterretningstjenesten.
Et job som efterforsker er ikke for alle
Det er selvfølgelig vigtigt at understrege, at et job som efterforsker ikke er noget for alle. Det kan være et meget krævende job, hvilket i høj grad vil være gældende, hvis man bliver involveret i en vanskelig sag, som ikke rigtigt bevæger sig fremad.
Når man arbejder med en sådan sag, kan det også betyde, at man er nødt til at arbejde betydeligt mere, end hvad en gennemsnitlig arbejdsuge lyder på. Sådan forholder det sig ofte, hvis det er en meget profileret sag, som helst skal opklares hurtigst muligt.
Som efterforsker er det derfor en klar fordel, hvis du er tålmodigt og arbejdsom anlagt. Det kan nemlig kræve mange timers arbejde, før du finder det afgørende bevis i en sag. Lyder det ikke som noget for dig, vil der sandsynligvis være andre jobs inden for politiet, der i højere grad er af interesse for dig.
Ikke altid, er der er ledige stillinger
Har du et ønske om at få et job som efterforsker, er du nødt til at vente, indtil der er et ledigt job. Det kan opstå som følge af, at der er nogen, der vælger at sige sit job op, bliver flyttet til en anden afdeling eller at der er brug for flere folk. Det er vigtigt, at du selv holder et nøje øje med dette.
I og med, at du næppe er den eneste, der har et stort ønske om at sikre dig et job som efterforsker i politiet, er det vigtigt, at du er hurtigt ude med en ansøgning. Det er dog også vigtigt, at du er indstillet på, at det ikke er sikkert, at det er dig, der er heldig at få jobbet.
Hvis det viser sig, at det ikke er dig, der får det job, der er blevet ledigt, er der ikke andet for, end at vente, indtil der igen slås et job op. Hvis blot du bevarer håbet og ikke giver op, skal der nok komme en dag, hvor du kan kalde dig selv for efterforsker.