I dit job som lægesekretær vil du skulle arbejde med en lang række administrative og koordinerende opgaver i sundhedssektoren. Blandt andet vil det være din opgave at oprette patientjournaler, tage imod patienter samt besvare telefonopkald og mails.
Når du er ansat som lægesekretær, skal du også forvente at arbejde tæt sammen med det øvrige sundhedspersonale. Dette handler om at skabe et tæt og sammenhængende forløb for patienten. Dette gør sig gældende, uanset om du arbejder på et hospital eller ej.
Mange lægesekretærer får job på et hospital, men du er ikke begrænset til dette. Det er også muligt at få job som lægesekretær i lægekonsultationer samt hos fysioterapeuter eller kiropraktorer. Derfor er det naturligvis en uddannelse, der giver dig mange jobmuligheder.
Sådan bliver du lægesekretær
Tidligere skulle du gennemføre en erhvervsuddannelse, for at blive lægesekretær. Det er ikke tilfældet i dag. Derimod er det en såkaldt erhvervsakademiuddannelse, du skal gennemføre. Konkret hedder uddannelsen ‘Sundhedsadministrativ koordinator’.
På denne uddannelse vil du blandt andet lære om, hvordan du læser de mange administrative, koordinerende og planlægningsmæssige opgaver, du kan komme ud for i sundhedssektoren. Du vil også lære at arbejde tæt sammen med det øvrige personale i sektoren.
Det er en bred uddannelse, der giver dig viden om en lang række områder. Bl.a. bliver du klogere på emner som sundhedsadministration og koordinering, sundhed og sygdom, kommunikation og jura. Ligeledes vil du lære om den teknologi, du skal bruge i dit daglige arbejde.
Når du er færdiguddannet, vil du have en lang række jobmuligheder. Blandt andet kan du arbejde på sygehuse, men også i det kommunale sundheds- og omsorgsområde. Ønsker du at arbejde i det private, kan du finde ansættelse hos læger, fysioterapeuter og kiropraktorer.
Indhold af uddannelsen
Når du arbejder som lægesekretær, som også kaldes for sundhedsadministrativ koordinator, skal du kunne favne hele sundhedsvæsenet. Derfor er du nødt til at kunne navigere i selv de mest komplekse komplekse sagsbehandlinger.
Det er også vigtigt at kunne navigere i relationen mellem ledelse, læger, sygeplejersker og patienter. Alt dette vil du blive klædt på til på denne uddannelse. Her vil du bl.a. lære at arbejde med patientperspektiver samt løse diverse opgaver med henblik på bedre overblik og struktur-
Uddannelsen som sundhedsadministrativ koordinator er blevet delt op om fem faglige kerneområder, der er som følgende:
- Sundhed og sygdom
- Sundhedsadministration og koordinering
- Kommunikation
- Teknologi og data
- Jura
Uddannelsens opbygning
Det er naturligvis også værd at nævne, at uddannelsen er blevet opdelt i fem dele. På det første semester kommer du til at have fag, der giver dig daglig forståelse for administration og koordinering. Hertil vil du også lære om sygdomme, patientinvolvering og kommunikation.
En del af det første semester kommer du til at tilbringe i praktik. På både det andet og tredje semester udbygger du din viden om emner som patientforløb, jura, data, administrative processer samt både fysiske og psykiske sygdomme. Konflikthåndtering er også et af emnerne på andet og tredje semester.
På fjerde semester får du mulighed for at bruge din vide i praksis, da du skal på et praktikophold. Det femte og sidste semester vil handle om undervisning i de sidste obligatoriske fag på uddannelsen. Hele vil blive rundet af med, at du skal skrive og aflevere et afgangsprojekt.
Når du har bestået din eksamen, vil du have ret til at anvende betegnelsen sundhedsadministrativ koordinator AK. På engelske har du ret til at bruge titlen AP Graduate in Healthcare Administration.
Adgangskrav til uddannelsen
For at blive optaget på denne uddannelse, er der en række adgangskrav, du skal leve op til. Blandt andet er der en række fag, der skal være bestået, for at kunne søge om optagelse. Dette er gældende, uanset om du søger optagelse i kvote 1 eller kvote 2.
Generelt skal du have en gymnasial eksamen eller en anden relevant erhvervsuddannelse. Det kan f.eks. være, at du har gennemført enten kontoruddannelsen eller social- og sundhedsassistentuddannelsen. Begge dele vil også være adgangsgivende til denne uddannelsen.
Har du en anden erhvervsuddannelse med en varighed på mindst tre år, kan denne potentielt også give adgang til uddannelse . Dette er dog ikke det eneste krav, du skal leve op til. Derimod er der også nogle specifikke krav, som alle ansøgere skal leve op til:
- Gymnasial uddannelse: Engelske C samt enten erhvervsøkonomi C eller matematik C eller virksomhedsøkonomi C
- Relevant erhvervsuddannelse: Ingen specifikke adgangskrav
- Anden erhvervsuddannelse: Engelsk C samt enten virksomhedsøkonomi C, erhvervsøkonomi C eller matematik C
Hvis du ikke kan leve op til disse krav, er du derfor nødt til at læse fagene op. Det kan du gøre flere steder i landet. Desuden har du som regel mulighed for at læse fagene op på relativt kort tid. Derfor kan du ofte godt læse et fag op i løbet af en sommer f.eks.
Har du allerede gennemført enten kontoruddannelse og social- og sundhedsassistent, er der ikke specifikke adgangskrav, du skal leve op til. Derimod vil det være tilstrækkeligt, at du kan dokumentere, at du har bestået en af disse uddannelser.
Uddannelsen findes landet over
Har du besluttet dig for, at du gerne vil uddanne dig til lægesekretær? I så fald skal du finde et sted, hvor de udbyder uddannelsen til sundhedsadministrativ koordinator. Det kan du finde flere steder i landet, hvorfor du har rig mulighed for at vælge, hvad der passer dig bedst.
Blandt andet kan du tage uddannelsen på Københavns Professionshøjskole, men den findes også på UC Syd i både Esbjerg og Haderslev. Vil du hellere bo og studere i Aarhus, er det også muligt, da du kan melde dig ind på uddannelsen på VIA University College.
Desuden er det også muligt at tage uddannelsen på UCN i Aalborg, på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense samt Professionshøjskolen Absalon i Næstved. Ydermere kan du også finde den på Professionshøjskolen Absalon i Roskilde og på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Vejle.
I modsætning til en lang række andre uddannelser, er det derfor ikke et krav, at du flytter til en af de tre største byer i Danmark. Har du f.eks. lyst til at spare lidt på pengene, kan du med fordel vælge en by som Vejle eller Haderslev. Her er det billigere at bo, end i f.eks. Aarhus eller København.
Lægesekretær uddannelse løn
Selvom der er perioder på din uddannelse, hvor du er i praktik, får du ikke løn under din uddannelse. Derimod har du mulighed for at søge om at få SU, da det er en offentlig uddannelse. Hvad du konkret kan få i SU, afhænger af din situation, da børn, bopæl osv. spiller ind.
I dag er der ikke mange uddannelser, hvor du får løn under uddannelse. Det er ofte kun tilfældet på uddannelser, hvor man selv skal sørge for at finde en elevplads. Det er ikke tilfældet her, da du ikke skal være elev. Derimod skal du blot på en række praktikophold.
Hvis du ikke har mulighed for at betale dine regninger med en SU, kan du med fordel få et studiejob. Beslutter du dig for at gøre dette, er det oplagt at finde et job, der er relevant for dit studie. F.eks. kan du blive studentermedhjælper på en lægeklinik eller deslige.
Er du derimod af den opfattelse, at du godt kan nøjes med SU, er det helt fint. Hvis det viser sig at være tilfældet, får du også mere tid til at fordybe dig i din uddannelse. Alternativt kan du også optage SU-lån, som først skal betales tilbage, når du er færdig med din uddannelse.
Om jobbet som lægesekretær
I dit job som lægesekretær skal du tage imod patienter og sørge for, at der bliver oprettet en patientjournal. Det skyldes, at det er vigtigt at have overblik over patientens sundhedsdata. Denne journal skal du enten oprette eller opdatere i et computersystem til formålet.
Desuden er det ofte også dig, der vil stå for at skulle bestille tid til konsultation for patienterne. Hvis de har spørgsmål af mere praktisk karakter, vil du også skulle være på disse. Dette kan du komme ud for at skulle gøre personligt, men også via telefon og mail.
Selvsagt består en stor del af dit arbejde også af at arbejde sammen med det øvrige sundhedspersonale. Det er en meget vigtig del af dit arbejde, da det sikrer, at patienten får et godt forløb. Derfor kan du både komme ud for at arbejde sammen med læger og sygeplejersker.
Som lægesekretær vil du skulle hjælpe med at tage dig af de praktiske opgaver, men også at skabe et trygt forløb for patienterne. Det er et job, der kræver, at man er dygtig til at kommunikere med andre mennesker.
En stor del af dine opgaver vil blive udført på en computer. Derfor skal du være indstillet på at skulle arbejde med en række it-systemer i din dagligdag. Du har også kendskab til juraen inden for sundhedssektoren, så du kan sikre, at alle regler bliver overholdt.
Typisk arbejdsopgaver
Når du arbejder som lægesekretær, kan du komme til at stå overfor en lang række opgaver i dit job. Alligevel er der dog en række opgaver, der går mere igen end andre. Blandt nogle af de mest typiske opgaver, kan du finde de følgende:
- Tage imod og hjælpe patienter
- Oprette og opdatere journaler for patienterne
- Skabe et godt forløb for patienten sammen med kollegaer
- Besvare henvendelser og booker tider
- Være i dialog med øvrige dele af sundhedssektoren
- Indberette data til sundhedsforsikringer
- Løse diverse former for praktiske opgaver
Hvis du mener, at det lyder som opgaver for dig, bør du overveje et job som lægesekretær. Er du ikke typen, der har lyst til at sidde ved en computer i mange timer hver dag? I så fald er det sandsynligvis ikke et job som lægesekretær, der er det rette for dig.
Lægesekretær løn: Hvad tjener en lægesekretær?
Overvejer du at uddanne dig til lægesekretær, er det ikke utænkeligt, at du gerne vil have et indblik i økonomien. Det er helt naturligt, at man gerne vil have dette, inden man kaster sig ud i en uddannelse. Husk dog, at pengene ikke bør være din drivkraft, når du vælger job.
Selvom det ikke skal være en drivkraft i sig selv, kan det spille en rolle. Har man f.eks. høje udgifter, der skal dækkes, er man nødt til at have en vis indkomst. Som lægesekretær kommer du f.eks. ikke til at være en af de bedst lønnede i det danske samfund.
Ifølge Danmarks Statistik kan man som nyuddannet lægesekretær forvente en løn på omkring 30.800 kr., hvis man arbejder i det private. Arbejder man derimod i det offentlige, vil lønnen være omkring 29.900 kr.
Bliver du i stedet ansat som hospitalssekretær (kaldes ofte også for en sygeplejesekretær), vil lønnen i det private være 27.200 kr. Bliver du ansat i det offentlige, vil den være ca. 28.300 kr. Her er der tale om den gennemsnitlig indtægt inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.
Lægesekretær job: Er mulighederne gode?
Inden du starter på en uddannelse, er det ofte en god idé at finde ud af, om det er muligt at finde et job efter endt uddannelse. Desværre er det ikke alle uddannelser, der giver de samme jobmuligheder. Derfor er det helt afgjort noget, der er værd at holde øje med.
Som lægesekretær kan du glæde dig over, at der er gode muligheder for at finde et job. Det hænger i høj grad sammen med, at du kan finde jobs i både det private og det offentlige. Hertil vil du også kunne træde ind i flere forskellige stillinger med din uddannelse.
Ydermere er det også en stilling, der er at finde i hele landet. Derfor er der gode forudsætninger for at få et job, når du er færdig på din uddannelse. Hvis du vil have de bedste forudsætninger, vil det være en klar fordel at bo i nærheden af et af de større hospitaler.
Her er det også værd at nævne, at et godt praktikophold i nogle tilfælde kan låse op for et job. Bliver de glade for dig, kan det være, at du bliver tilbudt et job efter din uddannelse. Derfor er det en rigtig god idé at gøre en stor indsats, når du er i praktik.