Hvordan bliver man programmør?

Har du gjort dig tanker om at blive programmør? I så fald er du sikkert nysgerrig efter at vide, hvordan det kan lade sig gøre. Faktum er dog, at der ikke findes en fast vej til dette. Som følge af dette, er det langt fra alle programmører, der har taget den samme vej.

I dag bliver du næppe ansat i et job som programmør. Derimod vil du være ansat i en stilling som system- eller softwareudvikler. Arbejder du med at lave hjemmesider kan din rolle være frontend- eller backend-udvikler, som også er meget udbredt.

Hvis du ønsker at blive programmør, er det en god idé at sætte dig ind i, hvilket speciale du vil have. Det skyldes, at det er et bredt område, og de fleste udviklere vælger at specialisere sig. F.eks. kan det være et specifikt programmeringssprog, framework eller noget tredje.

Hvad laver en programmør?

Når du arbejder som programmør, kommer dit arbejde til at bestå af flere opgaver. Den primære del af arbejdet vil bestå af at programmere, hvilket betyder, at du skal skrive kode. Denne kode bliver skrevet med henblik på at blive kompileret i et bestemt computerprogram.

Det er meget forskelligt, hvilke programmeringssprog, der bliver brugt. Blandt andet kan der være tale om PHP, Java, C++ eller Ruby, der er blandt de mest udbredte. Arbejder man med at bygge hjemmesider, vil man også skulle arbejde med HTML, CSS og JavaScript.

Det er sjældent, at du som udvikler kommer til at arbejde med at lave applikationer til forskellige platforme. Det betyder, at det næppe vil være samme udvikler, der laver applikationer til iOS og internettet. Tværtimod vil alle udviklere være ansat med eget speciale.

Hvis du ønsker at være programmør, skal du derfor være indstillet på, at du skal specialisere dig. F.eks. er der stor forskel på, om du bliver ansat i en rolle som frontend-udvikler eller softwarearkitekt. Derfor skal du vide, hvad du ønsker at arbejde med.

I din rolle som programmør (eller udvikler, som de fleste kalder det) skal du også samarbejde med personer i andre roller. Blandt andet skal du samarbejde med projektledere, UX-designere, marketingfolk og meget andet.

Hvor arbejder man som programmør?

Det er vanskeligt at give et konkret svar på dette, da du som programmør kan være ansat i mange typer virksomheder. Blandt andet kan du være ansat hos et bureau, hvor du skal hjælpe deres kunder med at udvikle hjemmesider eller applikationer.

Du kan også være ansat i en virksomhed, der sælger sine egne produkter. Eksempelvis kan du være ansat som udvikler i en virksomhed, der har lavet sit eget CRM-system. Dermed vil dit job bestå af at vedligeholde og tilføje nye funktioner til dette.

LÆS OGSÅ:  Hvordan døde Marilyn Monroe?

Ydermere er det også muligt at arbejde som freelance. Det betyder, at du tager imod arbejde fra andre virksomheder og bureauer på projektbasis. Denne rolle er tiltalende for mange, da de dermed kan vælge de projekter, de ønsker at arbejde med.

Derfor er der mange muligheder for at finde en stilling, der er interessant for dig. Hvad der også er værd at nævne er, at der kun vil være større og større efterspørgsel på udviklere i fremtiden. Det betyder naturligvis, at det ikke er en dum karrierevej at vælge.

Du kan være ansat som remote worker

Har du gjort dig tanker om, hvilken karrierevej du skal vælge, er der mange ting at tage op til overvejelse. Blandt andet skal du finde ud af, om det har betydning for dig, at du ikke er tvunget til at møde ind på kontoret. Det skal du nemlig ikke nødvendigvis i alle roller.

Hvis du har et ønske om at få et arbejde, hvor du kan arbejde fra alle steder i verden, er et job som programmør ideelt. Det eneste, der er krævet er, at du har en computer og en internetforbindelse. Du kan derfor arbejde hjemmefra eller fra en café i Australien.

Rigtig mange tiltales af det faktum, at de har mulighed for dette. Af denne grund vælger mange også at blive freelance. Det er dog ikke nødvendigt, da mange virksomheder ikke kræver, at deres udviklere rent faktisk møder ind på et kontor.

Har din drøm altid været at have et job, som du kan passe overalt i verden? I så fald skal der ikke være nogen tvivl om, at det er værd at have et job som programmør med i dine overvejelser. Det kræver dog, at du også finder selve jobbet som udvikler interessant.

Hvordan bliver man programmør?

Som der også er givet udtryk for i starten af denne artikel, er der ikke én bestemt måde at blive programmør på. Derimod er der flere veje frem til et sådant job. Derfor skal du selv finde ud af, hvilken vej, der virker til at være den rette for dit vedkommende.

Naturligvis er der delte meninger om, hvilken vej, der er bedst. Uanset om du vælger den ene eller anden vej, vil der derfor være folk, der sår tvivl om det. Netop derfor skal du sørge for at vælge med omhu, og vælge ud fra, hvad der giver bedst mening for dig.

En række af de løsninger, du kan vælge, finder du en nærmere beskrivelse af herunder. Ud fra dette vil du derfor kunne vurdere, hvad der er den rette vej for dig.

LÆS OGSÅ:  Hvordan renser man iPhone-stik?

Findes mange uddannelser i Danmark

Først og fremmest er det naturligvis vigtigt at nævne, at der findes flere uddannelser i Danmark, som du kan vælge. Disse uddannelser kan i sidste ende give dig et job som programmør, men de adskiller sig fra hinanden på flere forskellige punkter.

Blandt disse uddannelser finder man følgende:

  • Datamatiker
  • Diplomingeniør – softwareteknologi
  • Kandidatuddannelse i software
  • Kandidatuddannelse i Software Engineering
  • Kandidatuddannelse i Data Science
  • Spiludvikling og læringsteknologi

Som du kan se, er der flere uddannelser at vælge mellem, hvis du ønsker at gå denne vej. Alle disse uddannelser har et forskelligt fokus, men de låser alle op for, at du kan blive programmør. Derfor er de værd at have med i dine overvejelser.

I denne forbindelse er det vigtigt at gøre det klart, at du skal gøre dig tanker om, hvad du vil bruge din uddannelse til. Ønsker du f.eks. at leve af at udvikle spil, skal du vælge ud fra dette. Vil du gerne arbejde med store mængder data, skal du vælge uddannelse ud fra dette.

Man kan også være selvlært

Selvom det er muligt at tage en uddannelse, der kan give dig et job som udvikler, er det ikke et krav. Faktisk er der mange udviklere, der er autodidakte, og derfor ikke har en uddannelse. Derimod har de lært sig selv at programmere via ressourcer, de har fundet på nettet.

Hovedparten af disse personer har lært sig selv at programmere, ved selv at lave projekter. Det er naturligvis ikke altid, at disse projekter er blevet søsat. Derimod er der mange eksempler på, at de blot er blevet brugt til at lære mere om at programmere.

Ønsker du at lære dig selv at programmere, er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke kan læres på få minutter. Tværtimod tager det lang tid at blive dygtig til at udvikle. Af denne grund kræver det, at du er tålmodig, og bliver ved med at prøve dig frem.

I denne sammenhæng er det værd at nævne, at du kan finde en lang række kurser på nettet, du kan bruge. Der er mange, der har benyttet sig af disse til at lære at programmer, og derefter har fået et job. Og det bedste af det hele er, at flere af disse kurser er gratis.

Hvis du gerne vil have en dybere forståelse for de forskellige programmeringssprog, findes der naturligvis utallige bøger på området. Disse er værd at investere i, hvis du vil lære dig selv at programmere. Dermed har du også den teoretiske baggrund og forståelse i orden.

Handler ofte om kompetencer og referencer

For at få et job som udvikler, stilles der naturligvis krav til dine kompetencer. Det betyder, at du skal kunne skrive kode i et eller flere bestemte sprog. Skal du lave applikationer til iOS, vil det f.eks. være programmeringssprog som Swift eller Objective-C, der bruges.

LÆS OGSÅ:  Hvordan slår man Find min iPhone fra?

Skal du derimod lave webapplikationer, skal du være dygtig til sprog som PHP, Python, C# og/eller JavaScript. Desuden er det ofte muligt at finde diverse frameworks, der kan ses som videreudviklinger til disse sprog. Kendskab til disse vil der som regel også være krav til.

Hvis du ønsker at få et job som udvikler, skal du derfor ikke fokusere på din uddannelse. Derimod skal dit fokus være at skabe de rette kompetencer samt forståelse for diverse programmeringssprog, da det i sidste ende er, hvad der giver dig et job.

Ligeledes handler det om at kunne bevise, at du er dygtig til dit arbejde. Dette kan du gøre på flere forskellige måder, men det bedste er at have referencer, der kan bevise det. Dette behøver ikke nødvendigvis at være noget, du har skabt og udviklet for en kunde.

Hvis du har en idé til et projekt, du ønsker at føre ud i livet, skal du naturligvis ikke tøve med dette. Udvikler du f.eks. et CRM-system eller en velfungerende iOS-applikation, kan dette sagtens fungere som et bevis for dine kompetencer.

Kan alle blive programmører?

Hvis du har gjort dig tanker om at blive programmør, er du måske i tvivl om, hvorvidt det er muligt for alle at blive dette. Som udgangspunkt er der ikke noget, der stopper folk i at blive udvikler. Derfor er det naturligvis også en mulighed, at du kan blive dette.

Her er det vigtigt at nævne, at det naturligvis kræver, at du kan tænke logisk og løse avancerede problemer. Faktum er dog, at det er noget, man kan lære med tiden. Har du tålmodigheden i orden, vil der derfor ikke være noget, der stopper dig i at blive en dygtig udvikler.

Hvad der adskiller de dygtige fra de middelmådige er, at de bliver ved med at dygtiggøre sig. Derfor er det naturligvis også vigtigt, at du sørger for at gøre dette, hvis du vil være blandt de dygtige. Det er ikke nok, at du bare lære det basale, selvom det kan skaffe dig et job.

Du skal være forandringsparat

Det er naturligvis også vigtigt, at du som person er forandringsparat, hvis du vil være programmør. Det skyldes, at der hele tiden kommer nye teknologier, programmeringssprog og frameworks til. Derfor vil det med tiden også ænder sig, hvad der kræves af en udvikler.

For at kunne blive ved med at besidde et job som udvikler, er det derfor afgørende, at du aldrig stopper med at lære. Derimod skal du blive ved med at lære og udvikle dig, så du er attraktiv for både en nuværende og eventuel fremtidig arbejdsgiver.

Når der kommer nye programmeringssprog eller teknologier, vil det derfor give dig en konkurrencemæssig fordel, hvis du er hurtig til at stifte bekendtskab med dem. Det kræver naturligvis en indsats fra din side, men det er helt afgjort din tid værd.