Mange tror, at man bare skal lade sin iPhone op, når den er ved at løbe tør for strøm. Det kan man også sagtens gøre, men man skal være forberedt på, at det kan have konsekvenser for batteriet. Dette er især tilfældet, hvis man vælger at lade batteriet fuldt op hver gang.
Hvis du gerne vil passe godt på batteriet i din iPhone, er det vigtigt, at du behandler det ordentligt. I denne forbindelse er der flere ting, der er vigtige at være opmærksom på. Ønsker du at vide mere om dette, er du havnet det rette sted, da du kan blive klogere på det i denne artikel.
Hvordan skal jeg oplade min iPhone?
Et af de helt store spørgsmål er, hvordan man skal oplade sit batteri. Skal du f.eks. lade dit batteri løbe helt tør, før du genoplader det til 100%? Det er der mange, der tror. Andre mener, at det vil være bedre for batteriet, at de blot ‘sjatlader’ lidt her og der.
Derudover er der også mange, der er i tvivl om, hvorvidt telefonen bør blive siddende i opladeren, selvom den er fuldt opladt. Årsagen til, at der er mange spørgsmål, der melder sig er, at der er mange batterityper. De har derfor hver især sine egne fordele og ulemper.
Hold dig til 40-80% strøm
Når det kommer til Lithium-Ion (Li-Ion), som er den batteritype, du finder i en iPhone, skal du helst undgå at lade dem løbe tør. Ligeledes er det også en god idé, at du afholder dig fra lade dem helt op. Det skyldes, at denne type batterier har det bedst i spændet 40-80%.
Grunden til dette er, at cellerne oplever mindst belastning i dette spæn. Lader du derfor din telefon løbe helt tør, for derefter at lade den op til 100%, så stresser du batteriet. Det er med til at forkorte batterilevetiden, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på.
Derfor anbefales det, at du så vidt muligt forsøger at holde dit batteri på mellem 40 og 80%. Det er også en god idé at forsøge at undgå at holde batteriet fra at komme under 20%. Det er også derfor, at der altid kommer en notifikation, når batteriet rammer 20% kapacitet.
Eksperter på området anbefaler, at du kun laver én fuld opladning fra 0 til 100% om måneden. Det er nemlig med til at kalibrere batteriet, hvilket kan sammenlignes med at genstarte din computer. Derfor er det en god idé at gøre dette til en vane.
Hvor lang tid holder et iPhone-batteri?
Hvis du har et ønske om at holde liv i batteriet, skal du naturligvis behandle det ordentligt. Dog er det værd at slå fast, at ingen batterier lever for evigt. De fleste producenter af smartphones hævder, at deres batterier kan holde til mellem 300 og 500 cyklusser.
På dette punkt klarer Apple sig dog bedre end konkurrenterne. De hævde, at deres batterier vil være mindsket til blot 80% af deres oprindelige kapacitet efter 1.000 opladninger. Derfor er der tale om et batteri, som kan holde til at blive ladet op mange gange.
Alligevel vil et iPhone-batteri nå til et punkt, hvor det ikke længere er i stand til at holde på strømmen. Ligeledes vil det også betyde, at den maksimale batterikapacitet bliver forringet. Heldigvis er der flere måder, hvorpå du kan forlænge iPhone-batteriets levetid.
Brug en original oplader til iPhone
Ønsker du at behandle dit batteri bedst muligt, bør du bruge en originale iPhone-oplader. Derfor skal du så vidt muligt bruge den oplader, der fulgte med, da du købte din iPhone. Årsagen til dette er, at den lader med den korrekte spænding.
Bruger du derimod en oplader fra en tredjepart, er dette ikke garanteret. Køber du en sådan oplader, skal du derfor sikre, at den er godkendt af Apple. Du kan købe mange billige opladere på f.eks. Amazon eller eBay, men det bør du holde dig fra.
Årsagen til, at du ikke bør bruge de billige opladere er, at de kan skade din iPhone. I værste fald kan de også ende med at bryde i brand, hvis de f.eks. ikke er CE-godkendt. Derfor er det afgørende, at du afholder dig fra at købe og bruge disse opladere.
Bruger du en oplader, hvorefter ‘Dette kabel eller tilbehør er ikke godkendt og virker muligvis ikke med denne iPhone’, dukker op på skærmen, bør du ikke bruge den. Det vil nemlig betyde, at det er en oplader, der ikke er godkendt af Apple.
Har du planer om at købe en ny oplader til din iPhone, skal du vælge et kabel med MFI-godkendelse. Dette er din sikkerhed for, at den er stemplet som godkendt af Apple. Derfor vil der ikke være nogen risiko forbundet med at bruge den til din Apple-enhed.
Vær opmærksom, når den er slukket i længere tid
Ikke alle er klar over, at det ikke er sundt at lade en iPhone ligge for længe uden strøm. Et Li-Ion-batteri kan falde sammen, hvis det ligger for længe uden spænding. Får det lov til at ligge for længe, kan det medføre, at du ikke længere kan lade batteriet op.
Hvis du har planer om at lade din telefon være slukket i en længere periode, bør du derfor forsøge at efterlade den med 50-60% strøm. Når den er slukket og ikke er i brug, vil den miste mellem 5 og 10% strøm hver måned. Dette bliver den naturligvis ved med, indtil batteriet er drænet.
Naturligvis er det de færreste, der vil lade sin iPhone være slukket i så længe. Der kan dog være årsager til, at man vil dette. Uanset hvad der ligger til grund for det, skal man være opmærksom på førnævnte. Ellers er der en stor risiko for, at man gør skade på sit batteri.
Undgå ekstreme temperaturer
En iPhone er udviklet til at kunne virke under de fleste temperaturforhold. Det betyder dog ikke, at den vil fungere lige godt under alle temperaturer. Derimod er en iPhone mest optimal, når den bruges ved en temperatur, der lyder på mellem 16 og 22 grader.
Det er særligt vigtigt, at din enhed ikke bliver udsat for temperaturer på eller over 35 grader. Grunden til dette er, at det kan føre til en permanent forringelse af batteriets ydeevne. Bl.a. kan det betyde, at dit batteri ikke kan levere strøm lige så længe per opladning.
Skal du oplade din iPhone i meget varme omgivelser, kan dit batteri derfor ende med at tage skade. Du kan bruge software til at begrænse din opladning til 80%, så den anbefalede batteritemperatur ikke overskrides. Dette kan være en rigtig god idé at gøre.
Et batteri kan også tage skade, hvis det bliver opbevaret ved for høje temperaturer. Bruger du din enhed i meget kolde omgivelser, kan det gøre batteritiden en del kortere. Når dit batteri igen har en normal temperatur, vil det også vende tilbage til optimal drift.
Kan jeg oplade min iPhone natten over?
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at de fleste har en tendens til at lade oplade deres smartphone natten over. Det er der selvfølgelig også mange iPhone-ejere, der gør. Har man en moderne enhed, kan man roligt gøre dette, selvom batteriet lades helt op.
Det skyldes, at de fleste moderne enheder er intelligente nok til at stoppe opladningen, når batteriet er fuldt opladt. Derfor er der ikke den store risiko forbundet med at lade sin iPhone lade natten over.
Nogle anbefaler dog, at du frakobler din iPhone, hvis opladningen sker over længere tid. Det skyldes, at det kan føre til overophedning, hvilket ikke er sundt for et Lithium-Ion-batteri. Dog vil dette sjældent være et problem, hvis blot der er tale om natten over.
Har du været vant til blot at sætte din telefon til at lade op natten over, er der ingen grund til at stoppe med dette. Det anbefales dog, at du indstiller din telefon til at stoppe ved 80%. På den måde bliver batteriet ikke presset for hårdt, hvilket det vil gøre, hvis det oplades til 100% hver dag.