Det kan virke nemt og ligetil at opsige sit job. Faktum er dog, at det faktisk godt kan gå hen og blive sværere, end man først havde antaget. Det vil især være tilfældet, hvis der opstår misforståelser mellem dig og din arbejdsgiver. Derfor er det meget vigtigt at undgå dette.
Når du siger dit job op, skal du derfor sikre, at du får det hele med i din opsigelse. Kun på denne måde kan du sikre, at der ikke opstår nogle misforståelser mellem jer. Hvis du vil høre om, hvordan du laver en opsigelse, skal du blot læse med herunder.
Hvordan siger man op?
Mange tænker, at der findes en specifik måde, man skal sige op på. Der er dog ikke noget krav til, hvordan man skal sige sit job op. Det betyder, at du som udgangspunkt kan gøre det, som du vil. Af denne grund kan du i bund og grund også gøre det mundtligt.
Er du ansat som funktionær, fremgår det dog af funktionærloven, at det skal ske skriftligt. Hvis du ikke er ansat som funktionær, er der ikke krav til dette. Selvom det ikke er tilfældet, bør du afholde dig fra at aflevere en mundtlig opsigelse til din chef.
Det anbefales, at du til hver en tid indgiver din opsigelse skriftligt. Det er der flere grunde til, men det handler primært om, at det sikrer mod, at der opstår tvivl. F.eks. kan der ikke opstå tvivl om, hvornår du har afleveret din opsigelse, og hvornår den gælder fra.
Ydermere sikrer dette også, at der ikke tvivl være nogen tvivl om, hvornår du har sidste arbejdsdag. Derfor bør du ikke tøve med at indgive en skriftlig opsigelse. Det kan du naturligvis gøre på flere måder, da det f.eks. ikke behøver at være i form af et fysisk brev.
Hvordan skriver man en opsigelse?
Når du skal opsige dit job, skal du helst gøre det på skrift. Det kan spare dig for en del besvær, da der dermed ikke er tvivl om noget. Mange tror, at det er et krav at gøre dette, men det er ikke tilfældet. Alligevel bør du altid sørge for at indgive en skriftlig opsigelse.
Ligesom det ikke er et krav at indgive en skriftlig opsigelse, er der heller ikke lovkrav til, hvad du skal skrive i den. Det ændrer dog ikke på, at der er en række punkter, der bør være inkluderet. Sørger du for at indrømme nedenstående, kan der ikke være tvivl om noget:
- Dato for opsigelse (den dato, hvor du indgiver opsigelsen)
- Dato for sidste arbejdsdag (regn dette ud, ud fra dit opsigelsesvarsel)
- Begrundelse for opsigelse (er ikke et krav at inkludere dette, men kan være en god idé)
- Underskrift (gælder kun, hvis du har printet den ud)
Hvis du sender din opsigelse via e-mail, SMS eller noget helt tredje, er en underskrift ikke nødvendig. Mange foretrækker at aflevere deres opsigelse fysisk, og hvis du også gør dette, bør du sørge for at tilføje den.
Hold en formel og respektfuld tone
Beslutter du dig for at skrive en årsag til din opsigelse, er der intet i vejen med dette. Hvis du gør dette, skal du dog sørge for, at det er skrevet i en formel og respektfuld tone. Dette skal du gøre, uanset hvad der ligger til grund for, at du har valgt at sige op.
Sørger du for at skrive en ordentlig opsigelse, hvor du viser din arbejdsgiver respekt, bliver det både lettere for dig og din arbejdsgiver.
Det er ikke et krav, at du skriver en begrundelse for din opsigelse, hvis du ikke har lyst til at gøre dette. Hvis du vil være sikker på, at du kommer godt ud af døren, kan det være en fordel at skrive en forklaring på din opsigelse.
Er du blevet dårligt behandlet, og det derfor er grunden til din opsigelse, kan det måske være svært at holde en venlig tone. Selvom det er svært, bør du – for din egen skyld – slutte på god fod. Dermed kan du tillade dig at have ro i maven, når du skal videre.
Hvor lang tids opsigelse har jeg?
Gør du dig tanker om at sige op, er det en god idé at starte med at få styr på, hvor langt dit opsigelsesvarsel er. Det vil du kunne se i din kontrakt, hvorfor det ikke bør være svært. Dette er perioden fra, at du har afleveret din opsigelse til din sidste arbejdsdag.
Det er ikke alle steder, at man har det samme opsigelsesvarsel. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at kigge på din kontrakt, inden du siger op. I de fleste tilfælde vil det sådant varsel være på enten 14 dage, 1 måned, 2 måneder eller 3 måneder.
Typisk bliver det regnet fra den første i måned til slutningen af din måned. Det betyder, at hvis du har indgivet din opsigelse den 20. i en måned, og har en måneds varsel, vil din sidste arbejdsdag være den sidste hverdag i den efterfølgende måned.
Derfor vil du have flere arbejdsdage tilbage, end en måned, selvom dit varsel er på en måned. Det samme kan vise sig at være tilfældet, hvis du har et varsel på f.eks. tre måneder eller 14 dage.
Kan man sige op med øjeblikkelig virkning?
Det er meget sjældent, at man kan få lov til at opsige sin stilling med øjeblikkelig virkning. I nogle tilfælde kan du sige op med en kortere varsel, end f.eks. tre måneder. Er du fortsat i en prøveperiode, vil du med stor sandsynlighed kunne sige op med kortere varsel.
Ofte vil du have et opsigelsesvarsel på 14 dage fra arbejdsgiverens side, medmindre andet er blevet aftalt. Din prøveperiode er som regel tre måneder, hvilket betyder, at du skal have afleveret din opsigelse inden da. Du skal derfor meddele din opsigelse senest efter to og en halv måned.
Er du omfattet af funktionærloven, kan du fratræde din stilling med en måneds varsel. Det kan f.eks. være, at du vil opsige din stilling den 30. april. Hvis det er tilfældet, så skal du have indgivet din opsigelse seneste den 31. marts.
En opsigelse behøver ikke at være lang
I og med, at der ikke er krav til din opsigelse, er der heller ikke krav til længden af den. Det vil sige, at du ikke behøver at skrive en lang forklaring på, hvorfor du har valgt at opsige dit job. Selvom det ikke er et krav, er der alligevel en del, der vælger at gøre det.
Årsagen til, at mange gør dette er, at det hjælper dem med at komme ud af døren på god fod. Hvis det også er vigtigt for dig, bør du tage dig tid til at skrive en længere opsigelse. Beslutter du dig for at gøre dette, skal du naturligvis være ærlig.
Det betyder bestemt ikke, at du skal være hudløst ærlig. Derimod skal du være oprigtig omkring, hvorfor du siger op på en respektfuld måde. Som der tidligere er givet udtryk for, er dette også tilfældet, selvom du har haft en ubehagelig oplevelse.
Ønsker du ikke at specificere, hvad der er årsag til din opsigelse, er det ikke et krav. Du kan derfor sagtens skrive, at du opsiger dit job fra dags dato, og at du derfor har sidste arbejdsdag på denne dato. Mere behøver der som sådan ikke at stå i din opsigelse.