Hvordan sletter man cookies på iPhone?

Ønsker du at slette cookies på din iPhone? I så fald er der ikke kun én måde at gøre det på. Det skyldes, at der findes forskellige browsere, der kan bruges på iPhone. I denne guide bliver der taget udgangspunkt i, hvordan man sletter cookies i Safari og Chrome på din iPhone.

Denne guide gælder også for andre iOS-enheder, hvorfor du også kan bruge den til iPad eller iPod touch. Når du læser guiden herunder, vil du hurtigt kunne se, at det er ganske nemt at slette cookies på iPhone. Når du først har gjort det én gang, vil du derfor kunne gøre uden en guide fremover.

Sådan sletter du cookies og historik på iPhone

Det kan lyde teknisk at skulle slette cookies på sin iPhone. Selvom det kan virke sådan, er det faktisk ikke tilfældet. Derimod er det klaret med ganske få skridt, hvorefter du kan fortsætte med at bruge din iPhone, som du ønsker.

Som angivet herover, er det ikke specielt svært at slette cookies på en iPhone. Derfor er det også noget, som alle kan finde ud af. For at slette dem, skal du blot følge nedenstående trin.

Hvis du vil slette både historik og cookies, skal du følge disse trin:

  1. Start med at åbne ‘Indstillinger’, hvorfra du skal klikke på punktet ‘Safari’
  2. Her finder du et punkt, der hedder ‘Ryd historik og webstedsdata’, som du naturligvis skal trykke på
  3. Når du trykker her, vil du slette al browserdata. Det betyder, at du sletter historik og cookies, men dog ikke oplysninger under Autofyld

Ønsker du derimod blot at slette dine cookies, uden også at slette din historik? Det er der mange, der foretrækker at gøre, hvorfor det heldigvis også er muligt. For at gøre dette, skal du følge de trin, du finder herunder:

  1. Start med at åbne ‘Indstillinger’ på din iPhone, hvorefter du klikker på ‘Safari’
  2. Det næste punkt, du skal klikke på, er punktet ‘Avanceret’. Når du har gjort dette, kan du klikke på ‘Webstedsdata’
  3. Dette vil sende dig ind til en ny side, hvor du kan klikke på ‘Fjern alle webstedsdata’
LÆS OGSÅ:  Hvordan afmelder man Disney Plus?

Oplever du, at indstillingen er grå, findes der ingen oplysninger under historik eller webstedsdata. Den kan dog også være grå, hvis du har indstillet webindholdsbegrænsninger under ‘Indhold’ og anonymitet i ‘Skærmtid’.

Hvordan blokerer man cookies på iPhone?

Hvis du gerne vil være fri for at skulle slette cookies i fremtiden, kan du sagtens blokere for dem. Det er ikke nødvendigt at gøre detet, da det blot er en lille fil, der efterlades på din enhed, så webstedet kan huske dig ved næste besøg. Vil du undgå dette, kan du sagtens blokere for det.

Har du besluttet dig for at gøre dette, skal du blot følge de trin, du finder herunder:

  1. Du skal starte med at åbne for ‘Indstillinger’, hvorefter du skal klikke på punktet, der hedder ‘Safari’
  2. På den næste side finder du et punkt, der hedder ‘Bloker alle cookies’, som du skal slå til
  3. Når du har gjort dette, vil du have blokeret for det. Derfor er det ikke længere muligt for hjemmesider at efterlade de små filer på din iPhone

Blokerer du for cookies, er det ikke alle websteder, der virker ordentligt. Derfor skal du overveje det, inden du gør det. Blandt andet vil nedenstående kunne blive begrænset af det faktum, at du har blokeret for cookies på din iOS-enhed:

  • Det er ikke alle steder, du har mulighed for at logge ind, selvom du angiver det korrekte brugernavn og adgangskode
  • Du kan blive mødt af en boks på bestemt hjemmesider, der angiver, at der er krav om cookies. Derfor kan du være nødt til at fjerne blokeringen, for at tilgå hjemmeside
  • Nogle af funktionerne på forskellige hjemmeside kan også blive blokeret, da de ikke fungerer optimalt, hvis cookies ikke er slået til
LÆS OGSÅ:  Hvordan koger man pasta?

Hvordan sletter man cookies i Chrome på iPhone?

Som der er givet udtryk for tidligere, så er det ikke alle, der bruger Safari på deres iPhone. Derimod er der mange, der vælger at downloade en anden browser til enheden. Det kan der være flere grunde til, men blandt de mest populære valg finder man Google Chrome.

Er du blandt de mange iPhone-brugere, der benytter dig af Chrome? I så fald udelukker det dig naturligvis ikke for at slette dine cookies. Ønsker du at gøre dette, skal det dog gribes an på en anden måde, end det er blevet beskrevet herover.

For at slette cookies (og andre browserdata, hvis dette ønskes) i Chrome på iOS, skal du blot følge de følgende trin:

  1. Først og fremmest skal du åbne for Google Chrome på din iPhone eller iPad
  2. Dernæst skal du trykke på ‘Mere’ og dernæst på ‘Indstillinger’
  3. Her finder du et punkt, der hedder ‘Sikkerhed og privatliv’, hvor du kan vælge ‘Ryd browserdata’
  4. Hvis du kun vil slette cookies, skal du markere ‘Cookies’, og fjerne markeringen fra de andre elementer
  5. Næste skridt er at trykke på ‘Ryd browserdata’, inden du klikker på ‘Udført’

Er cookies farlige på iPhone?

Som udgangspunkt er der intet farligt, ulovligt eller problematisk ved cookies. Derfor har du heller ikke noget at frygte, hvis du undlader at slette dem. Dog er det værd at påpege, at de kan have betydning for, hvilket indhold, du bliver præsenteret for på nettet.

Eksempelvis er der mange netbutikker, der bruges cookies. Det gør de til at se, om du er en tilbagevendende kunde. Viser det sig, at du er det, så kan de skrue op for prisen. Det er noget, der ofte ses med flyrejser, hvor selskaberne viser højere priser til tilbagevendende kunder.

LÆS OGSÅ:  Hvordan døde Paul Walker?

Det er muligt at bruge en cookie til at registrere, at du har besøgt en bestemt side før. Denne viden kan netbutikken bruge til at skrue op for prisen, vise dig helt andre produkter, eller noget helt tredje. Dette skal du naturligvis være opmærksom på.

Virksomhederne oplyser ikke, at de gør dette på deres hjemmeside. Derfor er det svært at vide, om det er en praksis, som de gør brug af. Der er fundet flere eksempler på både hotel- og flyplatforme, der benytter sig af denne praksis til at tjene flere penge.

Du bestemmer selv om du vil slette og blokere

I og med, at der ikke er noget farligt ved cookies, er det ikke et krav, at du sletter dem. Derimod er det op til dig selv at beslutte, om du ønsker at gøre dette. Det samme gør sig gældende i forhold til at blokere dem, da det heller ikke er et krav, at du gør dette.

Hvis du har besøgt rigtig mange hjemmesider med din iPhone, bør du i ny og næ slette dine cookies. Dermed er du sikker på, at de ikke optager unødig plads på enheden. Ligeledes er du også sikker på, at du ikke bliver sporet af for mange hjemmesider.

Rigtig mange sletter slet ikke cookies på hverken deres iPhone, iPad eller computer. Ønsker du heller ikke at gøre dette, er det derfor ikke et problem. Naturligvis skal du dog være opmærksom på, at disse filer bl.a. kan få betydning for de reklamer, du får vist på nettet.