En stor del af de personer, der snakker i søvne tror, at det er noget, de er ene om. Faktum er dog, at det faktisk er noget, der er mere udbredt, end de fleste er klar over. F.eks. kan det heller ikke udelukkes, at din partner taler i søvn, men at ingen af jer har lagt mærke til det.
For mange af dem, der taler i søvne, er det et stort ønske at finde ud af, hvad der er årsagen til det, så de kan stoppe det. Faktum er dog, at det er svært at pege på en enkeltstående grund til det, hvilket betyder, at det også kan være svært at stoppe med at snakke i søvne om natten.
Der er blevet foretaget flere undersøgelser, der har haft til formål at finde ud af, hvad der får folk til at snakke i søvne. Ingen af dem er kommet frem til én konkret årsag, men tværtimod er man nået frem til, at der kan være flere forskellige årsager til, hvorfor man gør det.
Kan skyldes, at du lider af søvnmangel
Som angivet herover, kan der være flere grunde til, hvorfor netop du snakker i søvne. Derfor er du nødt til at forsøge dig frem, ved at udelukke ting, som du mener, at det ikke kan være. Selvom der er flere årsager, er der dog især én årsag, der går igen hos mange.
Ifølge National Sleep Foundation, som har forsket i, hvad der får folk til at tale løs om natten, er den primære årsag til, at man gør det, at man simpelthen lider af søvnmangel. Taler du ofte i søvne om natten, kan det derfor skyldes, at du ganske enkelt ikke får nok søvn.
Føler du, at du i en periode har oplevet, at du ofte har snakket om natten, hvilket du kan have opdaget ved lydoptagelser eller fordi din partner har gjort dig opmærksom på det, kan løsningen på problemet være, at du skruer op for mængden af søvn, du får om natten.
Kan også være forårsaget af stress eller depression
Det er ikke sikkert, at du har en tendens til at tale, når du sover, fordi du ikke får nok søvn. Det kan sagtens være, at det er noget, du gør, selvom du faktisk får tilstrækkeligt med søvn. Hvis det er tilfældet, så er der naturligvis en anden årsag til, at du gør.
En anden typisk årsag til, at mange begynder at snakke, når de sover er, at de er stressede. Det kan skyldes, at de er pressede på jobbet, at deres økonomi giver dem problemer e.l. Stress kan være mange ting, og dette kan altså forårsage, at du bliver mere snakkesalig om natten.
Hertil er det også værd at nævne, at et studie, der blev udført tilbage i 2000, viste at omkring 30% af de personer, der har PTDS (posttraumatisk stressforstyrrelse) taler i søvne. Dette kan derfor også være årsagen til, at du gør.
Ydermere er det naturligvis også værd at tilføje, at depression kan være årsag til det. Der er flere undersøgelser, der har peget på, at personer, der lider af en depression, har en større tendens til at snakke om natten, end folk, der ikke er depressive.
Indtag af alkohol og feber kan også være årsagen
Har du indtaget alkohol eller har du feber, kan dette også sætte gang i snakketøjet om natten. Selvfølgelig betyder det ikke, at alle, der har fået en øl for meget, begynder at snakke om natten. Det betyder blot, at der er en større sandsynlighed for, at det sker.
Det samme er tilfældet for personer, der har feber. Naturligvis er det ikke alle, der ligger i sengen med feber, der har en tendens til at tale, når de sover. Oplever du, at der er sammenhæng mellem, at du føler dig sløj, og at du taler om natten, kan dette derfor være årsagen.
Du kan snakke, når du drømmer
En stor del af dem, der oplever, at de snakker i søvn, gør det i forbindelse med, at de drømmer. Det sker under det, der kaldes for REM-søvn. Som angivet herover, kan det også ske af andre årsager, hvor det i stedet vil ske under, hvad der hedder non-REM-søvn.
Grunden til, at man kan ende med at snakke, når man drømmer er, at hjerne formentlig bearbejder de indtryk, man får under drømmen. At man begynder at snakke, selvom man sover, kan være et led i, at hjernen er i gang med denne bearbejdning.
Til trods for, at der er blevet lavet en del forskning på området, er man ikke klar over, hvorfor talecentreret i hjernen bliver aktiveret. I de forsøg, der er blevet foretaget, kan man blot registrere, at det sker. Derfor ved man ikke, hvorfor man pludselig begynder at tale, selvom man sover.
Hvis du er blandt de personer, der oplever, at det ikke er hver nat, at du snakker, når du sover, er der en stor chance for, at det hænger sammen med, at du snakker, når du drømmer. Der kan ikke stilles en garanti ved det, men der er dog en god chance for det.
Behandling for at snakke i søvne
Der er mange, der tror, at det er et problem, at de taler i søvne. Faktum er dog, at det ikke er tilfældet. Hvis du hidtil har troet dette, er der ingen længere grund til dette. Derfor skal du heller ikke være bekymret for, at det er et problem, at du enten mumler eller snakker, når du sover.
Hertil er det også vigtigt at slå fast, at langt de fleste af de personer, der taler i søvn, kun gør det i en kortvarig periode. Som følge af dette, er der ikke behov for en egentlig behandling af det. Derimod vil det i de fleste tilfælde gå over af sig selv med tiden.
I denne forbindelse er det dog vigtigt at gøre klart, at hvis du lider af stress, depression e.l., og det er det, der forårsager det, så er det vigtigt, at du reagerer. Ikke fordi du taler i søvne, men derimod fordi stress og depression fører andet med sig, som kan være katastrofalt for dig.
Er du meget irriteret over, at du taler, når du sover, kan du prøve at gå tidligere i seng, så du får mere søvn. Det kan også være en god idé at droppe kaffe og alkohol om natten. Hertil gør du også klogt i at forsøge at sænke dit stressniveau.